Kendte

Hailey Baldwin taler ud om Justin Bieber

Af Susie Pedersen 9. december 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Rygter har flere gange kædet smukke Hailey Baldwin og Justin Bieber sammen. Nu fortæller Hailey selv om deres forhold til hinanden.

Justin Bieber og Hailey Baldwin er blevet set sammen masser gange, og de er heller ikke blege for at posere på hinandens Instagram-billeder. Det har fået mange til at tro, at de to unge stjerner måske havde et romantisk forhold til hinanden.

Læs også: Justin Bieber har fået nyt hårlook

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det er dog langt fra sandheden, hvis du spørger Hailey Baldwin selv. Til en filmpremiere i søndags valgte hun derfor at fortælle om deres forhold til hinanden.

- Jeg har kendt ham siden, jeg var meget ung - siden jeg var 13 år - og vi har bare været rigtig gode venner gennem årene. Vi har bare holdt kontakten, og der er ikke mere i det end det, fortalte Hailey Baldwin til E! News.

Læs også: 30 facts om Justin Bieber

Justin og Hailey har rigtig mange fælles venner som for eksempel Kendall Jenner, som de også tit hænger ud med. Faktisk startede datingrygterne i sidste måned, da de tre kendisser var i kirke sammen, inden Hailey fejrede sin 18 års fødselsdag. Hele romancen var dog bare opspind, har Hailey nu bekræftet.

Synes I, at Hailey og Justin ville have været et sødt par?

HaileyBaldwin

Hendes fulde navn er Hailey Rhode Baldwin.
Hailey er bedsteveninde med Kendall og Kylie Jenner – og de poster mange billeder på Instagram sammen.
Hun er en eftertragtet kampagnemodel.
Haileys onkel er skuespilleren Alec Baldwin.
Hailey havde sit catwalk-debut under London Fashion Week 2014 for Topshop.
Hun har over 600.000 følgere på Instagram.
Haileys første modelkampagne var for mærket French Connection.
Hun er ikke bare model, hun er også en dygtig ballerina.
Hailey er meget stor fan af Beyoncé.
Hun er 175 centimeter høj.
Hailey er kusine til Ireland Baldwin, som også er model, venner med Kendall Jenner og it-pige.
Hun er født den 22. november 1996.
Hailey er opvokset og bosat i New York.
Hendes drømmefyr er Brooklyn Beckham. Jep, David og Victoria Beckhams ældste søn.
Justin Bieber var med til at fejre Haileys 18-års fødselsdag.
Haileys hår er naturlig blond.
Hailey Baldwin er vild med bananpandekager. Uhm!
Hailey er single lige nu.
Hun har en storesøster, der er tre år ældre, som hedder Alaia Baldwin.
Haileys mor er fra Brasilien.

MestLæste