Kendte

Galleri: Rihanna elsker Danmark!

Af Line Sølvhøj Jensen 8. juli 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Rihanna nød virkelig at være i Danmark i sidste uge. Se billeder, hvor Rihanna hygger sig i København, her!

Rihanna gav en superfed koncert på Roskilde Festival i fredags, og Vi Unge gav Rihannas koncert 4 stjerner. Inden koncerten havde Rihanna god tid til at tjekke København ud, og hun besøgte blandt andet Tivoli, hvor hun prøvede en masse forlystelser.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Rihanna vil kysse med Miley Cyrus.

Rihanna prøvede blandt andet Odinekspressen, Vertigo og Himmelskibet, og hun skulle selvfølgelig også have popcorn og slush ice - ligesom vi andre skal, når vi er i Tivoli. Bagefter hyggede Rihanna sig ved at køre rundt i en cykeltaxa, og hun fik taget en masse billeder undervejs.

Tjek vores kæmpe Rihanna-galleri her!

Da Rihanna fredag aften gav koncert på Roskilde Festival, sagde hun flere gange, at hun elskede at være i Danmark, og at hun rigtig gerne vil tilbage hertil. Efterfølgende skrev hun på twitter:

- DANMARK, I overraskede mig! Jeg havde ingen anelse om, at I var så vilde! I er fantastiske! Jeg vil meget gerne tilbage...

Det er vi sååå glade for, for vi elsker også dig, Rihanna, og vil meget gerne have dig tilbage!

RihannaelskerDanmark

MestLæste