Kendte

Fem hurtige til Sandra Hakky

Af Sisse Andersen. Foto: Universal Music 12. november 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
20-årige Sandra Hakky hitter lige nu med ”To Tilbage”.

Hvordan fandt du på sangen "To Tilbage"?
Den blev skrevet på en aften, hvor jeg bare var træt af det hele. Jeg har altid gerne ville synge og indspillede mit første nummer, da jeg var 16 år, men jeg brugte vildt lang tid på at finde ud af, hvordan den her branche fungerer. Jeg troede, at bare jeg indspillede noget selv, ville jeg få en pladekontrakt. Men sådan er det ikke. Man skal lære de rigtige at kende og bruge tid på at skabe sig et navn. Det var faktisk den første sang, jeg skrev på dansk, tidligere skrev jeg på engelsk.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvorfor skiftede du? [faktaBox]
- Jeg synes, det kunne være fedt at prøve. På dansk er man mere ærlig, man kan ikke gemme sig bag noget. Det er lidt af en udfordring, for man blotter sig meget, men det er også megafedt.

Dine sange er meget personlige og handler blandt andet om fyre, du har mødt. Tænker du over, hvad du skriver om dem?
- Ja, rigtig meget, men jeg skriver jo bare om det, jeg oplever. Jeg har jo blandt andet skrevet sangen "Boyband" om en fyr, jeg havde noget kørende med, og som jeg var rigtig sur på. Han ved godt, at den handler om ham, og han blev da også lidt mundlam, da han hørte den, ha, ha.

Din musik lyder jo lidt a la Duffy - hvad for noget musik inspirerer dig?
- Jeg lytter til rigtig meget forskelligt. Jeg er faktisk meget glad for dansk rap som L.O.C, Jokeren og Suspekt. Men jeg lytter også til god pop som for eksempel Christina Aguilera og Madonna.

Hvad er din største drøm?
- Lige nu er jeg helt rundt på gulvet over, at jeg har lavet en plade. Det er jo det, der har været min drøm længe. Nu tror jeg, jeg drømmer om at komme ud og spille min musik for en masse mennesker.

MestLæste