Kendte

Er Miley Cyrus og Justin Bieber blevet uvenner?

Af Marie Søndergaard 14. februar 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
De plejede at være rigtig gode venner, men nu ser det ud til, at der er kommet skår i venskabet mellem Miley Cyrus og Justin Bieber. Læs historien her!

De er begge vokset op i rampelyset, de forstår hinandens livsstil, og de har tit hængt ud. Men nu kunne det godt se ud som om, at Miley Cyrus og Justin Bieber ikke er så gode venner længere!

Læs også: Justin Bieber maler Miley Cyrus

Da Justin Bieber blev anholdt i januar, gjorde Miley Cyrus nemlig lidt grin med det, da hun blev interviewet af talkshow-værten Jay Leno.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Du har en masse penge. Betal folk for at sørge for, du ikke kommer i problemer, og hold fester derhjemme. Køb et hus og byg et diskotek i det, sagde Miley Cyrus om Justin Bieber.

Læs også: Miley Cyrus' alvorlige råd til Justin Bieber

Hun nævnte også, at der ikke var nogen, der havde set et "Miley mugshot", som er det foto, man får taget, når man bliver anholdt.

Kilder har fortalt forskellige medier, at det har gjort Justin ret sur, at hun har snakket om ham, og at han skulle have ringet til hende og spurgt, hvad hun har gang i. Men andre fortæller også, at det hele er glemt, når de ser hinanden igen!

Læs også: Miley Cyrus: - Jeg vil hellere være nøgen end græde

Vi håber i hvert fald, de bliver ved med at være gode venner. Hvad synes I om det, Miley sagde?

MestLæste