Kendte

Er det lettere at score, når man er kendt?

Af Line Sølvhøj Jensen 2. marts 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er fyrene mere interesseret i én, når man er kendt? Vi har spurgt Line fra årets ”X Factor”, hvordan scorechancerne er, når man bliver kendt i Danmark.

Line fra "X Factor 2012" er single, og selv om hun kommer fra den lille by Skagen, så er hun efterhånden blevet et ret kendt ansigt herhjemme. Vi har snakket med Line om, hvordan det er at være kendt og score fyre - for er fyrene mon egentlig mere interesseret, hvis man er kendt?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Det tror jeg ikke. Jeg har ikke mødt nogen, der er faldet for mig på grund af "X Factor", og heldigvis, kan man sige, for fyrene skal ikke falde for mig, fordi jeg er kendt. Men der er selvfølgelig flere folk, der ved, hvem jeg er, fortæller Line.

Læs også: Ugens playliste: Line fra "X Factor".

Line ved heller ikke, om hun overhovedet kunne finde på at date en fyr, der gav udtryk for, at han kender hende fra "X Factor".

- Han skulle virkelig være meget sød, konstaterer Line med et smil.

Falder ikke selv for kendis-fyre
Line indrømmer, at hun ikke falder for udseendet ved en fyr men derimod personligheden, og derfor er det også svært for hende at vælge en kendisfyr, som hun er vild med, fordi hun jo ikke kender dem personligt.

- Det ved jeg faktisk ikke, der er simpelthen så mange. Jeg burde jo sige Taylor Lautner eller sådan noget, men det er ikke kun udseendet, der tæller for mig. Jeg synes også, at det siger noget, hvis fyrene tør at vise, hvad de vil.

Lines bedste scoretrick til andre piger er også, at man skal være sig selv fra start af og vise interesse for fyren.

Læs også: "X Factor" fra A til Å.

Hvad er den ultimative kærlighedssang?
- "Heaven", som Katrine i "X Factor" sang, den er SÅ sød! Men ellers elsker jeg at høre sørgelige kærlighedssange. Det får mig til at tænke rigtig meget. Min yndlingssang er Mike Posners "Please Don't Go", og det er også en kærlighedssang. Den falder jeg i søvn til hver aften.

Og den ultimative kærlighedsfilm?
- "Dear John", den kan jeg virkelig godt lide. Jeg kan godt lide sådan noget med, at de er i krig. Og sørme om jeg ikke kan græde over en film! Det er helt vildt, og der skal ingenting til, smiler Line.

MestLæste