Kendte

Emma Watson vil rejse

Af Sara Wilkins 15. september 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Emma Watson tager en pause fra at lave film og vil ud at opleve verden.

Harry Potter-skuespillerinden - som spiller den kloge Hermione Granger - har besluttet sig for at rejse, inden hun skal filme den næste film i Harry Potter-serien.

- Jeg er lige kommet tilbage fra Kenya, og det var helt fantastisk! Jeg har altid villet prøve det, siger den 18-årige stjerne.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Jeg er også lige kommet tilbage fra Hong Kong. Måske tager jeg til New York for at se Daniel Radcliffe spille teater derovre. Jeg vil have det meste ud af min fritid, fortæller Emma.

Frøken Watson afslørede desuden, at hun overvejer at søge ind på universitetet næste år, og at hun drømmer om at studere kunst i USA.

Den sjette Harry Potter-film skulle have haft premiere i november, men den er blevet holdt tilbage indtil juli næste år for at skabe mere opmærksomhed omkring den. Vi kan næsten ikke vente!