Derfor kom Zayn Malik til skade
Uheldige Zayn Malik fra One Direction blev i sidste uge spottet med bandage på sin ene hånd. Det fik straks sladderpressen til at finde på årsager til skaden, og da det faldt sammen med rygter om, at Zayn skulle have været sin kæreste Perrie Edwards utro, var der især én historie, som blev et hit.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
"Han har slået sin hånd ind i en væg af raseri", lød det fra mange medier, der dog ikke havde noget som helst grundlag for den påstand. Derfor har Zayn Malik nu udtalt sig om skaden, for at tysse lidt på de opfindsomme journalister.
- Vi var i studiet og ville skate lidt, men gulvet er ikke så godt til det. Jeg faldt af mit bræt og landede på min hånd. Det gjorde så ondt, udtaler Zayn.
Tag testen: Hvor meget ved du om Zayn Malik?
Det er ikke første gang at den uheldige One Direction-hottie kommer til skade. I september 2012 blev han fotograferet med gips og krykker efter endnu et uheld. Stakkels Zayn!
Synes I, at Zayn Malik skal passe bedre på sig selv, eller er det lidt sejt, at han skater?