Film & serier

Derfor forlader Nina Dobrev "The Vampire Diaries"

Af Marie Søndergaard 7. april 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det sker bare ikke! Læs her, hvorfor Nina Dobrev siger farvel til en af vores yndlingsserier. Snøft!

Vi havde da hørt rygterne om, at Nina Dobrev ville forlade "The Vampire Diaries", men vi troede jo ikke på det! Men nu har Nina, som spiller Elena i serien, bekræftet, at det altså er rigtig nok, at hun ikke skal være med i serien længere.

Læs også: En anden stor rolle forlader også "TVD"

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Jeg har lige tilbragt den smukkeste weekend ved Lake Lanier i Georgia sammen med min "TVD"-familie - skuespillerne og crewet fra "The Vampire Diaries". Jeg vil gerne være den første til at fortælle jer, at det ikke kun var en fejring af ferie, det var en farvel-fest, skriver Nina til et billede på sin Instagram.

Efter seks sæsoner synes Nina nemlig, at Elenas historie er blevet fortalt.

Test dig selv: Er du ekspert i "The Vampire Diaries"?

- Jeg har altid ment, at Elenas historie skulle vare i seks sæsoner, og i løbet af de seks år, har jeg været på en rejse for livet. Jeg har været menneske, vampyr, dobbeltgænger, sindssyg udødelig, dobbeltgænger, som spiller menneske, menneske, som spiller dobbeltgænger. Jeg er blevet kidnappet, dræbt, genoplivet, tortureret, forbandet, besat, død og udød, og der er meget mere i vente før sæsonafslutningen til maj. Elena blev forelsket to gange i to unikke soulmates, og jeg har fået de bedste venner og en udvidet familie, som jeg vil elske for evigt, skriver Nina.

Læs også: "TVD"-skuespillere i sorg

Vi kommer til at savne Elena-rollen SÅ meget. Heldigvis fortsætter serien, selv om Nina Dobrev ikke længere skal være med i den.

Hvad synes I om Ninas valg?

10tingduikkevidsteom”TheVampireDiaries”

Producerne bag ”The Vampire Diaries” ønskede oprindeligt at caste Ashlee Simpson til serien i stedet for Nina Dobrev. Kan du forestille dig en anden end Nina som Elena?
Det har ikke altid været planen, at Stefan og Damon skulle hedde Salvatore til efternavn. I første udkast til serien hed de nemlig Whitmore, fordi producerne synes, at Salvatore lød for italiensk til en amerikansk tv-serie. Senere har de brugt Whitmore som navnet til Elenas og Carolines college.
Ashley Tisdale blev tilbudt at komme til audition, men det sagde hun nej tak til. Man ved ikke, hvilken rolle hun skulle have spillet, men mon ikke Caroline eller Elena er et meget godt bud?
Byen Mystic Falls findes faktisk i virkeligheden, selv om det ikke er der, serien er optaget. Den ligger i Virginia i USA, og der bor lidt under 7000 mennesker. I bøgerne hedder byen Fell’s Church (Fells kirke, red.), men det synes producerne var for religiøst, og så faldt valget altså på Mystic Falls.
Både Paul Wesley (Stefan), Zach Roerig (Matt) og Michael Trevino (Tyler) gik først efter rollen som Damon, inden de blev castet i deres nuværende roller.
Flere af skuespillerne er blevet brugt i en kampagne for Røde Kors, hvor man har opfordret unge studerende til at donere blod under titlen ”Sult en vampyr, og doner blod”, og over 3500 mødte frem i den gode sags tjeneste. Til gengæld fik de lov til at se scener fra ”The Vampire Diaries”, som ingen andre har set.
I bøgerne er der endnu flere overnaturlige væsner, end dem vi ser i serien – heriblandt engle og magiske ræve. Men producerne har altså trukket grænsen for det overnaturlige et andet sted end bøgerne.
Tyler Lockwood var tæt på at blive skrevet ud af serien, fordi de ikke synes, hans historie var relevant nok i starten. Det var dog udsigten til, at han ville blive hybrid, der fik dem til at beholde ham i serien. Yay!
Elena var tæt på at få en BFF mere end Bonnie og Caroline. En karakter ved navn Meredith var nemlig skrevet ind i det første afsnit, men det fortrød instruktøren, fordi han synes, der ville blive for mange at holde styr på.
Det første afsnit af serien blev optaget i Canada, men da den blev købt og forlænget, rykkede de til Georgia, hvor de har optaget lige siden.

Læs mere om

MestLæste