Derfor dropper model job for Victoria's Secret
Der er meget vigtigere ting i livet end at være en af de verdenskendte modeller for undertøjsfirmaet Victoria's Secret. Derfor har supermodellen Karlie Kloss taget beslutningen om at stoppe med at arbejde for firmaet - hun har nemlig valgt at prioritere at få en uddannelse!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Ariana Grandes scene-kiks til Victoria's Secret-show
- Karlie Kloss og jeg mødtes for nogle måneder siden for at snakke om hendes drømme for livet og karrieren. Det blev klart, at hun ikke ville få tid til sine mange opgaver for os, skriver Victoria's Secrets marketingagent på sin Instagram og skriver også, at Karlie er det bedste menneske, og at hun altid vil være en engel.
Læs også: Model undskylder for mobning af Kendall Jenner
22-årige Karlie Kloss, som er bedste veninde med Taylor Swift, skal begynde på universitetet i New York. Hun stopper dog ikke helt som model, da hun stadig har opgaver for andre firmaer.