Kendte

Demi Lovato taler ud om sit forhold til Miley Cyrus

Af Susie Pedersen 1. december 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Engang var de supergode veninder, men den tid er for længst forbi, hvis du spørger Demi Lovato. Se, hvad hun fortæller om sit tidligere venskab med Miley Cyrus.

Både Demi Lovato og Miley Cyrus slog deres navn fast i Hollywood, efter de havde medvirket i serier på Disney Channel. De to stjerner fulgtes som både kollegaer og veninder, men desværre har deres venskab ikke kunne holde i takt med, at pigerne er blevet ældre. Under et radiointerview svarede Demi på et fanspørgsmål om sit forhold til Miley.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Demi Lovato fortæller, hvorfor hun og Selena Gomez ikke er veninder længere

- Um … jaa … altså ... øhm, vi … Man kan kalde os bekendte. Sådan er livet, og folk ændrer sig. Jeg har ikke noget tilfælles med hende længere, men jeg ønsker hende det bedste, fortalte Demi.

Det er første gang, at Demi Lovato fortæller, at hende og Miley ikke længere er veninder. Sidste år, da Mileys forvandling for alvor kom på alles læber, havde Demi kun rosende ord om sin barndomsveninde. Men i løbet af det sidste år er Demi åbenbart kommet frem til, at hende og Miley ikke længere har nok til fælles til, at de kan være veninder.

Læs også: Miley og Demi var uvenner

Sådan går det desværre nogle gange. Har I prøvet at vokse fra en veninde?

Demi Lovato taler ud om sit forhold til Miley Cyrus

DisneyChannel-Demsavnervi

Nuurh, tvillingerne Zack og Cody var bare så nuttede, når de lavede ballade på Tipton-hotellet, hvor de boede med deres mor. Vi elskede også Brenda Song i rollen som den forkælede hotelarving, London Tipton. Mon ikke London var en smule inspireret af en anden hotelarving, der også er opkaldt efter en storby?
”Magi på Waverly Place” var en af de sjoveste serier nogensinde på Disney Channel! Vi glemmer aldrig søde Selena Gomez i rollen som Alex, der har de sejeste magiske evner!
Demi Lovato og Joe Jonas er bare totalt søde sammen i ”Camp Rock”! Og så er filmen et skønt gensyn for fans af Jonas Brothers, der gerne vil se brødrene sammen igen!
Før Miley Cyrus klippede sine lange lokker af, elskede vi at se hende rocke til ”Best of Both Worlds” og hænge ud med sin far, sin bror og sine bedste venner, Lilly og Oliver.
Snøft, danseserien ”Shake it up”, med Bella Thorne og Zendaya i hovedrollerne som danserne CeCe og Rocky, slutter efter tre sæsoner! Det er bare så ærgerligt, for det er virkelig en sjov serie! Men så kan vi heldigvis glæde os til at se, hvad den næste nye Disney Channel-serie bliver!
Zac Efron og Vanessa Hudgens var det hotteste par fra 2006, hvor den første film udkom, til 2008 hvor trilogien sluttede. Den første ”High School Musical”-film blev sendt på Disney Channel, men da den tredje film udkom, var serien blevet så populær, at den, som den første fortsættelse til en Disney Channel-film, fik premiere i biografen.
Kim Possible var verdens sejeste hemmelige agent! Helt almindelig teenagepige om dagen og hemmelig agent om natten! Som bonus havde serien muligvis den sejeste temasang nogensinde!

MestLæste