Kendte

Demi Lovato holdt fødselsdag i Kenya

Af Benedikte Brix 21. august 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Demi Lovato fyldte 21 år i går, og dagen fejrede hun som frivillig i Kenya.

- Fødselsdage handler om at fejre livet, sagde Demi Lovato i et radiointerview med WPLJ i sidste måned, og det må man sige, hun gjorde, da hun fyldte 21 år i går.

Læs også: Demi Lovato droppede dårlige venner

Demi Lovato tilbragte nemlig dagen i Kenya i Afrika, hvor hun har arbejdet som frivillig.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Jeg skal lave noget velgørenhed. Jeg føler, den bedste måde at fejre sin fødselsdag på er at give noget igen og hjælpe andre.

Læs også: Alt, du skal vide om Demi Lovato

Demi har inviteret sin familie og tætte venner med til Kenya for at fejre sin fødselsdag, hvor de lærer de lokale at kende og hjælper dem med at bygge en skole sammen med organisationen Free The Children. Under sit ophold skal Demi også på safari og vandre langt for at hente vand til byens familier.

Demi Lovato har indsamlet cirka 280.000 kroner ind til Free The Childrens projekter.

Læs også: Demi Lovato snottet til af fan

Kunne du finde på at rejse til Afrika og arbejde for velgørenhed på din fødselsdag?

MestLæste