Kendte

Daniel fik en sjetteplads i ”X Factor”

Af Line Sølvhøj Jensen 5. marts 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Daniel fik ros af dommerne i aftenens ”X Factor”, men alligevel var det ham, der måtte forlade ”X Factor”.

Daniel var den første til at optræde i aftenens "X Factor", men det blev også hans sidste optræden. De tre "X Factor"-dommere var ellers enige om, at Daniel gjorde det godt i aften, og med de dansende damer indrømmede Daniel da også, at aftenens optræden var lidt af en drengedrøm.

Remees kommentar til Daniel var, at det var et godt show, men at han trods alt manglede lidt. Til gengæld sagde Soulshock, at Daniel var tilbage i sit rette element, hvor han kunne genkende ham, og han synes, det var et fedt show.

Selv om Daniel er ude af "X Factor", så lader det til, at Pernille alligevel tror på, at Daniel får en karriere:

- Du leverer 100 %, og du kan underholde. Jeg føler, vi har fundet vores vej med dig, sagde hun efter, at Daniel havde optrådt.

Daniel endte altså med at få en sjetteplads i årets "X Factor".

MegetMere