Kendte

Dagbog fra Reka

Af 0 24. marts 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Selv om Reka er ude af Paradise Hotel, så skriver hun stadig dagbog her på viunge.dk.

I al hemmelighed ankom en ny gæst, Martin, til hotellet. Mens alle spiste morgenmad listede Martin ind på solobadeværelset for at gemme sig. Claudia og Maiken gik ind for at tjekke Martins bagage, mens han fornøjet lyttede til de to pigers vurdering af ham. Chokket blev de da Martin pludselig dukkede op midt i bagagetjekket.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Én af gæsterne var især glad for Martins ankomst, nemlig Gleager. De to kender nemlig lidt til hinanden i forvejen fra Sunny Beach. De har før kæmpet om den samme pige, så det kan sikkert ske igen har Gleager udtalt.

Martin skulle splitte et par, og det så Claudia som en mulighed for at komme af med Ronnie og i stedet stå med Martin som partner, men der opstod rod i regnskabet, da Claudia også havde lavet en aftale med Gleager.

De taktiske overvejelser blev lagt på hylden for en stund, da "den perfekte mand" skulle kåres blandt hotellets fyre.

Festen var på det højeste sidste mandag, så alle havde tømmermænd. Ikke alle piger synes Martin havde gjort et godt indtryk på dem. Konkurrencen om, hvem der var "den perfekte mand" på Paradise Hotel, blev afgjort i tirsdags, og drengene skulle forberede en koreografi for pigerne i bedste boybandstil. Dette skabte stor glæde for hotellets gæster og pigernes forventning til drengenes performance var stor. Men boyband var ikke aftenens eneste dyst - drengene skulle også vise, hvordan de klarer et bleskift på en baby. Og det var mildt sagt ikke alle, der kunne håndtere den udfordring.

Bailey vendte bleen forkert og Ronnie vil give en 6 måneders baby slik.. Hehe.. Ikke så godt drenge - kom igen!!!

Gæsterne så en præsentationsvideo af en ny pige, (Line Marie) som havde en overraskelse til Den Perfekte Mand - en overaskelse som bestemt ikke var populær hos Line Sofie og som satte sindet i kog hos hende.

Onsdag var stemningen på hotellet dårlig fra morgenstunden. Cecilie var så rasende på Bailey efter nattens skænderi, mens Line Sofie mildt sagt var utilfreds med, at Jon skulle ud på en date og hente hotellets nye pige, Line Marie.

Stemningen blev ikke bedre, da Cecilie fik et brev ved morgenmaden. Pigerne skulle sætte en dreng i fare, mens drengene skulle sætte en pige i fare - en af de to skulle forlade hotellet senere samme dag. Ronnie glædede sig over brevet, da hans gruppe var i overtal, og han så sin chance for at komme af med sin største konkurrent Gleager.

Cecilie blev mere og mere i tvivl om hun overhovedet ønskede at beholde sin partner, Bailey, på hotellet efter deres mange skænderier. Og så var Claudia for alvor blevet vild med Jon, og til aftenens fest tog hun mod til sig - og de to kastede sig ud i en hed romance. På sengen og reolen.. Neeej det syntes jeg var flovt at se..

Den nye pige Line Marie får fra dagens start en fredning. Hun skulle senere offentliggøre hvilken dreng, hun vil stå sammen med til aftenens Parceremoni. Herefter går de to kamphaner Gleager og Martin i gang med at slås for Line Marie. Begge vil de gerne have Line Marie som partner. Gleager fordi han ikke vil stå med Cecilie, og Martin fordi han ikke vil stå med Claudia. Martin har dog bare lige det problem, at han er kommet til at love Claudia, at de skulle spille sammen.

Claudia blev rasende da Line Marie til frokost offentliggør, hvem hun vil have som partner til parceremoni. Grædende forlod hun frokosten - men så snart tårerne var tørret af kinderne, besluttede Claudia sig for at kæmpe med næb og klør for at sikre hendes egen overlevelse på hotellet. Jon kom endnu tættere på Line Sofie, som han efterhånden har set sig rigtig varm på.

Til parcermonien stillede hun sig ved Gleager, hvor også Cecilie stod. Gleager vil helst beholde Cecilie så bye bye Claudia.
Hun tog det dog rigtig pænt. Specielt en person var glad nu nemlig, Line Sofie..

Glæd jer til mandag. Maria, en ny mørk skønhed tjekker ind i paradiset. Til stor ærgrelse for pigerne, der mener, at der er tjekket for mange piger ind på det sidste.

Konkurrencen bliver hård for drengene får en hemmelig opgave, hvor de skal benytte sig af deres bedste scoretricks. Drengene skal hver især kæmpe om Marias gunst. Den dreng der vinder Marias hjerte, har sikret sin partners overlevelse på hotellet resten af ugen.

Ellers byder næste uge på - intriger, tårer og noget man mindst venter på sker….

Jeg vil glæde mig fremover hver uge at skrive flere tanker og følelser om programmet, selv om jeg er tjekket ud, men husk alt kan ske på Paradise Hotel…

Krammer
Reka