Kendte

Chris Brown: Jeg er uskyldig

Af Christine Agertoft 7. april 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Sangeren har erklæret sig uskyldig i overfaldet på Rihanna.

I går (mandag) var sanger Chris Brown i retten i Los Angeles, hvor han står anklaget for vold mod kæresten Rihanna. Chris indledte retssagen med at erklære sig uskyldig i anklagerne om trusler og overfald på kæresten. Hun var ikke mødt op i retten, men hendes advokat, Donald Etra, sagde, at det var "fuldt ud forventet", at Chris ville nægte enhver skyld. Om Rihanna sagde han, at hun vil gøre alt, hvad der bliver forventet af hende i sagen, og at hun er sammen med sin familie.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Hun er i godt humør, hun har det fint. Hendes tilstedeværelse var ikke krævet her i dag. Hun er sammen med sin familie på Barbados, sagde advokaten foran retslokalet.

Da han blev spurgt, om Rihanna og Chris taler sammen, sagde han, at han ikke ville udtale sig om sangerindens privatliv. Han kunne dog afsløre, at Rihanna ønsker en hurtig afgørelse i retssagen, så hun kan lægge det hele bag sig. [faktaBox]