Chris Brown beskylder paparazzi for bilulykke
Chris Brown havde en sort Porsche. Vi skriver "havde", for i lørdags kørte sangeren galt i L.A. og totalsmadrede bilen. Nu siger han, at det hele er paparazzi-fotografernes skyld, fordi de var aggressive og afskar ham vejen.
Læs også: Chris Brown dummer sig igen
- Passagererne hoppede ud med kameraer og nærmede sig aggressivt hans køretøj. I et forsøg på at komme ud af situationen, begyndte han at bakke ned i en gyde, hvor to andre køretøjer afskar ham vejen, siger Chris Browns talsmand til sladdersitet TMZ.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- Chris' køretøj blev totalskadet på grund af denne aggressive forfølgelse af paparazzi. Han er okay.
Politiet i Beverly Hills i L.A. bekræfter, at Chris Brown kørte ind i en mur:
Læs også: Chris Brown amok efter interview
- 9. februar 2013 klokken cirka 00:03 kørte var kunstneren Chris Brown involveret i en eneulykke uden tilskadekomne (…). Hr. Brown var føreren af køretøjet og kolliderede med en mur. Brown siger, at han blev jaget af paparazzi, hvilket fik ham til at miste kontrollen over køretøjet. Browns sorte Porsche blev fjernet efter hans ønske.
Chris Brown har det i det hele taget ikke nemt, hvis man spørger ham. Fornylig instagrammede han, at en dag i hans liv er som "en dag i Helvede".
Læs også: Chris Brown siger undskyld med penge
- Jeg er klog, jeg kan håndtere had, men nok er nok, yo!
- Lige når alt ser ud til at gå godt, så sker der et eller andet lort. En dag i mine sko er som en dag i helvede, tro det eller ej!
Synes I, det er synd for Chris Brown?