Der er sikkert mange piger, der synes, Chace Crawford er vildt hot, men sådan har det ikke altid været. I et interview fortæller Chace Crawford nemlig, at han var meget nørdet i skolen - både i forhold til, hvordan han så ud, men også hans klodsede måde at være på.

Læs også: Romantikkeren og hottien Chace Crawford.

- Jeg plejede altid at spilde mad ud over mig selv, det var det, jeg var kendt for. Det er ikke et særlig godt ry. Det var som regel ketchup, fortæller Chace Crawford.

Chace Crawford fortæller også om en gang, hvor han var ude og spise mexicansk mad, og hvor fedtet fra maden løb ned på hans lyse bukser - jep, Chace Crawford var lidt klodset!

Læs også: Sådan var stjernerne i skolen.

Men heldigvis har Chace Crawford lært at styre maden, og i dag er der nok ikke mange, der ser ham som en nørd - tværtimod har han rigtig mange kvindelige fans, der vil gøre alt for at være sammen med ham. Og måske er der en chance…

Chace Crawford er nemlig single, men han har udtalt, at han, efter at have spillet med i filmen "Du kan vente dig", efterhånden føler sig parat til at stifte familie. Men han udtaler samtidig, at han nok lige skal teste sig selv, inden han skal være far:

Læs også: Mobning i stjerneland.

- Måske vil jeg teste, hvor ansvarsfuld jeg er, ved at få en hundehvalp først. Eller jeg kunne starte med et hamster, så gå videre til en ilder, derefter kunne jeg få en hund og så finde ud af, hvad jeg skulle have derefter. Og så skal jeg lige finde den rigtige pige, siger Chace Crawford.