Britney Spears' familie koster hende 5 millioner kr.
I begyndelsen af marts tager Britney Spears atter på turné, og hun står til at tjene godt på den nye "The Circus"- turné. Daily Star skriver, at koncerterne er sat til en indtjening på 580 millioner, men derfra skal trækkes de mange omkostninger forbundet med turneen og ikke mindst familiens løn.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Britneys far, Jamie, skal have en løn på 1,2 millioner kr., mor Lynne skal have en rund million og eksmanden Kevin Federleine skal have 2,8 millioner om året plus en bonus på 29,000 kr. om ugen for at lade Britneys sønner komme med hende på turné.
Derudover skal Britney bruge 87.000 kr. om måneden på barnepiger til sine to sønner, 3-årige Preston og 2-årige Jayden. Popprinsessen har også hyret otte bodyguards til at passe på sig selv og familien, og de skal have 7 millioner til deling, hendes manager skal have 9 millioner, og hendes personlige [faktaBox]assistent tjener 600.000 kr.
Når Britney starter turneen i New Orleans den 3. marts bliver det med et enormt hold, som også indbefatter en personlig psykiater, dansere og makeup-artist, som alt i alt koster 3,6 millioner om måneden. Det er ikke billigt at være Britney Spears.