
1
kærlighed
Endelig har Britney Spears lidt succes i den langtrukne retssag, som kører mellem hende og eksmand Kevin Federline om at få forældremyndigheden over børnene.
Der er nemlig blevet besluttet, at sangerinden nu får lov til at se sine to sønner oftere end tilfældet er i øjeblikket.
- Vi er lykkelige over Britneys udvikling, og det glæder os, at retten har bemærket denne udvikling, skrev Britneys forældre i en pressemeddelelse efter den vigtige høring.
Der vides ikke, hvor meget ekstra tid Britney får sammen med sine børn; men indtil videre får Preston og Jayden ikke lov til at overnatte hos deres mor.