Kendte

Blachman godkender deres outfits

Af Rikke Reffelt, Foto: DR 13. marts 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Uh, Lucas og Mohamed fra ”X Factor” er altså pænt søde! Vi fik en snak med de to stjernefyre, hvem stemmer du på?

Hvad er det bedste og værste ved at være med i "X Factor"?
- Selve showet er jo en kæmpe oplevelse! Sammenholdet mellem deltagerne er ligesom én stor familie, derfor er det værste også, når vi skal sige farvel til den, der ryger ud af showet - det er jo som at sige farvel til en rigtig god ven.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvordan er jeres forhold til Blachman?
- Åh, det er vi blevet spurgt om mega mange gange! Men vi kan faktisk rigtig godt lide Blachman og synes faktisk ikke, at han er for hård, som mange andre mener.

Mohamed

Bestemmer I selv jeres scene-outfits?
Muhammed: - Ikke helt. Men en stylist foreslår nogle forskellige sæt, og så vælger vi det, vi synes er fedest!
Lucas: - Præcis. Blachman skal også lige godkende det, så hvis jeg har valgt tøjet lidt for hurtigt, siger han "aaarj", og så ved jeg godt, det er en ommer!

Beskriv jer selv med tre ord!
Muhammed: - Det er svært! Jeg er nok flink, glad og humoristisk.
Lucas: - Man kan altså ikke beskrive sig selv med så få ord! Man rummer jo som person meget mere end tre ord.

Mohamed, det virker som om, du er pigernes ven - er det rigtigt?
Mohamed: - Ha ha! Næh, jeg taler generelt godt med alle - både piger, drenge, voksne, unge og gamle. Jeg kan bare godt lide mennesker!

Lucas, hvordan skal din drømmepige være?
Lucas: - Hmm… Det ved jeg nok først, når jeg møder hende. Som det allervigtigste, skal hun være sød, tror jeg!