Kendte

Beyoncé udgiver nyt album

Af Sara Wilkins 6. oktober 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Beyoncé har indspillet mere end 70 sange til sit nye album, som udkommer midt i november.

- Jeg har indspillet mere end 70 sange og har skabt en lyd, der fortæller alt om mig, skriver den 27-årige sangerinde på sin hjemmeside.

Beyoncé har endnu ikke udtalt, hvad titlen på det nye album bliver, men de to singler "If I Were a Boy" og "Single Ladies" udkommer d. 7. oktober.

- Jeg har arbejdet med dette album i cirka et år. Jeg har taget mig tid til at skabe min helt egen lyd. Jeg har åbnet mit hjerte og lagt hele min sjæl i dette album. Det er min baby. Jeg har ikke brugt længere tid på noget andet album, siden jeg var med i Destiny's Child, skriver hun.

- Musikken er hurtig og god at danse til - den er sjov, refleksiv, passioneret og seriøs. Jeg har taget nogle chancer. Jeg er ikke nervøs for noget, og min musik vil forklare det hele.

Vi glæder os til at høre, hvad fru Knowles nu har fundet på!

MegetMere