
Beyoncé er ikke klar til børn
Beyoncé, der blev gift med rapperen Jay-Z sidste april, åbnede op for snakken om babyer på det amerikanske talkshow, Ellen DeGeneres.
Beyoncé vil gerne have børn på et tidspunkt, men hun er blevet lettere traumatiseret af at se sin lillesøster, Solange Knowles, føde i 2004.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- Jeg var på fødestuen, og det traumatiserede mig på en måde! Jeg sagde: "Please, lad mig nu vente udenfor" - men min søster sagde: "Du skal være her. Jeg er din søster, så hold op med at skabe dig" - men jeg fik jo ret! griner Beyoncé.
Beyoncé og Jay-Z har været sammen i syv år og nyder livet som ægtepar.
- Jeg er kun 27 år gammel, så vi var rigtig unge, da vi begyndte at date. Og jeg synes, det er vigtigt for kvinder og mænd at have nogle mål her i livet, før de kan give sig selv helt til et andet menneske. Så vi tog det stille og roligt, siger Beyoncé.
Beyoncé kalder Jay-Z for "cool" og "tålmodig" og fortæller desuden, at han nu også har accepteret, at Beyoncé ikke er ligeså god i et køkken, som hun er på en scene.
- Da jeg havde lavet mad til os et par gange, så sagde han: "Bare lad være.. Det er okay." griner stjernen.