Bella Thorne
Kendte

Bella Thorne afslører sin seksualitet

Af Sisse Tvegaard Andersen 24. august 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Et fanspørgsmål på Twitter fik et helt ærligt svar fra Bella Thorne.

Med et enkelt ord bekræftede Bella Thorne tirsdag på Twitter, at hun er biseksuel. Efter at Bella havde delt et billede på Snapchat, hvor hun kysser sin bedste veninde Bella Pendergast, stillede en af hendes Twitterfølgere hende spørgsmålet: ”Er du biseksuel?”. Bella, der for nylig blev single igen efter bruddet med Gregg Sulkin, svarede helt enkelt ”Ja.”

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Hvad betyder det at være biseksuel?

Tweetet fik hurtigt massevis af likes og kommentarer fra folk, der synes, det var superfedt, at hun var så åben omkring sin seksualitet. Blandt andet retweetede ”Modern Family”-stjernen Ariel Winter samtalen.

Læs også: Miley Cyrus taler ud om sin biseksualitet

Senere skrev Bella en sød takkebesked til sine følgere:

-Årh, tak for alle de accepterende tweets fra alle. Jeg elsker jer, skrev hun.

I galleriet her kan du se andre stjerner, der er åbne om, at de ikke er heteroseksuelle:

Sejestjerner,dereråbneomderesseksualitet

Der har i lang tid gået rygter om, at Cara Delevingne dater skuespilleren Michelle Rodriquez, som er til piger. Cara har ikke selv bekræftet rygterne, men det har Michelle. - Det går rigtig godt. Hun er så cool! Vi har det virkelig godt sammen.” The Mirror
Lady Gaga er en af de største fortalere for bøsser og lesbiskes rettigheder, og hun har også flere gange åbent udtalt sig om, at hun har sex med folk af begge køn. Desværre er der vildt mange, der tror, at hun lyver om at være biseksuel for at sælge flere albums. Til de beskyldninger svarede Lady Gaga for nyligt: - Det er ikke en løgn! Det er ikke løgn, at jeg er biseksuel og elsker kvinder. Dem, der beskylder mig for at være biseksuel på grund af markedsføring, er løgnerne! Jeg er, den jeg er, og det har jeg altid været.
Evan Rachel Wood har aldrig lagt skjul på, at hun ikke kun er til mænd. - Jeg kan hverken sige, at jeg er det ene eller det andet, fordi jeg helt ærligt har været forelsket i en mand, og jeg har helt ærligt været forelsket i en kvinde. Sådan er det bare. Marie Claire
Seje Kesha har altid været meget åben om sin seksualitet. - Jeg elsker ikke kun mænd. Jeg elsker mennesker. Det handler ikke om køn. Det handler om den ånd, det andet menneske udstråler. Seventeen Magazine
Shailene Woodley, der snart er med i filmatiseringen af den populære ”Divergent”-serie, har for nyligt udtalt, at hun både er tiltrukket af piger og drenge. - Jeg bliver forelsket i mennesker på grund af, hvem de er, ikke på grund af hvilket køn de har. The Hollywood Reporter
Ellen Page fra ”Juno” sprang for nyligt ud til en konference for unge homoseksuelle. Sejt gået! - Jeg er her, fordi jeg er homoseksuel. Og fordi jeg måske kan gøre en forskel. Jeg er træt af at gemme mig og af at lyve. Jeg har lidt i årevis, fordi jeg var bange for at komme ud. Thrive – konference for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle

Læs mere om

MestLæste