Kendte

”Avatar” tabte Oscar-kampen

Af Sisse Andersen 8. marts 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Storfilmen Avatar var nomineret til ni Oscars, men fik kun tre.

Natten til mandag blev det store Oscarshow afholdt i Los Angeles, og det blev lidt af en skuffelse for hitfilmen "Avatar".

Filmen var nomineret til ni Oscars, heriblandt for bedste instruktør og bedste film, men endte med kun at få tre af de mindre priser, nemlig priserne for Best Visual Effects, Best Cinematography og Best Art Direction.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Bedste film blev filmen "The Hurt Locker", som handler om Irakkrigen. Sandra Bullock fik prisen for Bedste kvindelige hovedrolle for sin rolle i filmen "The Blind Side", som snart får premiere i Danmark, og Jeff Bridges fik prisen for Bedste mandlige hovedrolle. Den seje animationsfilm "Up" fik to Oscars, en for Bedste Animerede Film og en for Bedste Soundtrack.

I øvrigt fik Danmark også en Oscar ved nattens show. Prisen for bedste kortfilm gik nemlig til "The New Tenants", hvis manuskript er skrevet af Anders Thomas Jensen, som også har skrevet manuskript til blandt andet "Adams Æbler", "Solkongen" og "Sprængfarlig Bombe".

Og for første gang i Oscarhistorien var det en kvinde, der fik prisen som bedste instruktør, nemlig Kathryn Bigelow. Det er jo alt for sejt!

MestLæste