Kendte

Anna David og veninderne

Af Sisse Andersen, Foto: Getty 2. september 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvad laver Anna David med veninderne, har hun nogen drengevenner og hvad siger veninderne egentlig til, at hun er kendt?

Hvad er en god veninde?
- En god veninde skal være der for en i alle situationer. Det er en, man kan græde ud ved og have det sjovt med og feste med, være irriteret sammen med og diskutere med. Og når man skal snakke om drenge og sådan noget, så er ens veninder det bedste.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Har du mange veninder?
- Jeg har faktisk ret mange veninder. Og nogle af dem har jeg haft, siden jeg var 6-7 år gammel, så vi er meget tætte og kender hinanden ud og ind. Det er virkelig vigtigt, at man har nogle gamle veninder. Det er jeg glad for, at jeg har.

Hvordan har dine veninder det med, at du er kendt?
- De har jo vidst, at det var det, jeg ville, lige fra jeg var otte år gammel. Jeg startede med at skrive sange, da jeg var 11, og fik min første pladekontrakt, da jeg var 13, så de har fulgt mig hele vejen. Da det først lykkedes for mig at slå igennem i Danmark, var de jo også helt oppe og køre også. Det var megastort for dem også, for de ved, hvor meget jeg har kæmpet for det. Men nogen gange synes de da, det er lidt underligt, at der er nogen, der glor eller råber efter mig, når man er på Fisketorvet eller et andet sted og bare gerne vil hygge som veninder.

Er det nemt at få veninder, når man er kendt?
- Ja, der er mange mennesker, der gerne vil være veninder med mig, fordi de tror, de kan få noget ud af det, eller at jeg kan hjælpe dem til at slå igennem. Jeg har oplevet, at nogen, hvor jeg troede, de var mine venner, i virkeligheden ikke var det. Det er skuffende, men jeg er blevet god til at gennemskue det.

Hvor tit er du sammen med dine veninder?
- Jeg prøver at se dem så meget som muligt, men det er svært, for jeg har tit meget travlt. Der var en periode, hvor jeg ikke så mine veninder i to måneder. Det var forfærdeligt. Hvis man ikke har det der afbræk i sit arbejdsliv, så er det ikke lige så sjovt at arbejde så meget, som jeg gør.

Har du været uvenner med en veninde?
- Ja, jeg har prøvet det, men det er ikke tit. Jeg har aldrig haft sådan noget med, at vi har smækket med dørene og råbt og skreget, men jeg har haft et skænderi med en af mine veninder, hvor at vi bare begge to lukkede helt af, og så snakkede vi ikke sammen i et år. Der var egentlig ikke nogen grund til, at vi blev uvenner, vi blev bare irriterede på hinanden, og så var vi begge to for stædige til at være den første, der ringede eller skrev en besked. Det er jo typisk. Men så blev vi veninder igen, og så har der ikke været noget siden.

[faktaBox]Kan man være venner med drenge?
- Jeg har rigtig mange drengevenner. Jeg tæver dem i bordfodbold, og jeg har det rigtig sjovt med dem. Drenge siger tingene lige ud, det er vildt fedt. Det er tit sjovt at være sammen med drenge.

Læs mere om