Film & serier

Vi Unge møder skuespillerne fra "The Huntsman: Winter's War"

Af Louise Haack 7. april 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi har været en tur i Hamborg for at møde de seje skuespillere fra ”The Huntsman: Winter’s War”. Du kan se videointerviewet lige her.

Der er både onde dronningesøstre, ulykkelig kærlighed og seje jægere med i den nye eventyrfilm ”The Huntsman: Winter’s War”, som har premiere i dag. Filmen er en efterfølger til den populære ”Snow White and The Huntsman” fra 2012, men faktisk foregår handlingen før historien om Snehvide.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I filmen kæmper jægerne Eric og Sara mod den onde dronning Ravenna og isdronningen Freya, som er søstre. Eric og Sara er forelskede i hinanden, men de er en del af isdronningens hær, og i hendes kongerige er der kun en regel, som SKAL overholdes: Al kærlighed er forbudt! Derfor skal Eric og Sara både kæmpe for at få hinanden, samtidig med at de skal forsøge at besejre de to onde dronningesøstre, som faktisk også er mod hinanden, fordi dronning Ravenna har gjort noget forfærdeligt mod dronning Freya.

Men hvordan er det egentlig at spille en rolle, hvor man skal være SÅ ond? Og hvad skal man gøre, hvis man ikke kan få den person, man elsker?

Vi har været i Hamborg for at interviewe Chris Hemsworth, Charlize Theron og Emily Blunt, som alle spiller med i filmen, og vi spurgte dem blandt andet om, hvad man skal gøre, hvis man bliver uvenner med sine søskende, hvordan det er at være så ond, hvad det bedste ved eventyr er, og om man altid skal kæmpe for kærligheden.

Se interviewet med Chris Hemsworth, Charlize Theron og Emily Blunt her:

Se traileren for "The Huntsman: Winter's War" her:

MestLæste