Kendte

Stephanie Leons blå bog

Af Line Sølvhøj Jensen 23. februar 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Bliv klogere på den seje, danske skuespiller Stephanie Leon lige her!

Stephanie Leon er kendt som en supersej skuespiller, der har været med i mange danske film. Hun fik sin første rolle, da hun var 12 år, hvor hun spillede den ene af tøserne i filmen "Tøsepiger". Men faktisk havde Stephanie Leon kun boede i Danmark i seks år, da hun fik rollen som Maj-Brit i "Tøsepiger".

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hendes mor er dansker, men hendes far er spanier, og derfor boede hun sammen med sin familie i Spanien, indtil hun var seks år, hvor hendes forældre blev skilt. Og vi er vist mange, der er glade for, at hun flyttede tilbage til Danmark, for hun har haft nogle megaseje, men også ret barske roller i nogle af de fedeste ungdomsfilm.

Stephanie Leon har medvirket i:

• Se min kjole (2009)
• Sprængfarlig bombe (2006)
• Råzone (2006)
• Solkongen (2005)
• Bagland (2003)
• Bertram og Co. (2002)
• Misery Habour (1999)
• Sunes familie (1997)
• Tøsepiger (1996)

Stephanie Leons blå bog:
Navn:
Stephanie Leon
Født: Den 15. oktober 1984
Yndlingsskuespiller: Robert De Niro
Yndlingsmusik: Hun elsker hiphop
Arbejde: Skuespiller, men hun arbejder også som social- og sundhedshjælper.
Bedste veninde: Hun er bedste veninde med Aida fra IdaAida.
Hader: At blive dullet op
Elsker: At forkæle sig selv med skønhedsprodukter.
Det fascinerer hende: Hiphop-kulturen og folk, der har det svært.
Yndlingsstil: Streetstyle

Følg Stephanie Leon på Twitter her: twitter.com.

MestLæste