Leonardo DiCaprios hotte udvikling

”Titanic”

HVORFOR GAV DE SÅ HURTIGT OP MED AT PRØVE BEGGE AT LIGGE PÅ DEN DØR? HVORFOR SKIFTEDES DE IKKE TIL AT VÆRE NEDE I DET ISKOLDE VAND? Åh. Vores frustrationer er blevet mange, efter vi så filmen om Roses og Jacks smukke kærlighedshistorie. Først blev vi vildt kede af at tænke på, at tragedien faktisk er sket i virkeligheden, og efterfølgende fandt vi ud af, at filmen er lavet i 1997, og at Leonardo DiCaprio nu er ret gammel! Nooooo! Kan du sige ”Hej, far”?

”Frost”

Okay, vi havde lige bestemt os for, at nu var det slut med flere bamser i sengen. På et tidspunkt bliver man vel for gammel (nej, vel?), og der skal jo ligesom også være plads til et sovende menneske i sengen. Men så skete der det, at vi mødte Olaf. Søde, skøre og syngende Olaf med gulerodsnæsen og de store fortænder. Vi fandt ud af, at man kan få ham som bamse, og så var det det. Nu er der igen totalt bamse-party på værelset.

”Mean Girls”

Seriøst, Regina George og hendes ”plastik-piger” er jo så LEDE, og hvorfor skal Cady nu også begynde at være så ond? Det er jo egentlig ret mærkeligt med den her film, for størstedelen af den handler om at opføre sig sindssygt dårligt, men samtidig elsker vi alle personerne i filmen meget højt. Det giver jo ingen mening, og det har vi det altså virkelig dårligt med, for vi kan ikke lide mobbere i den virkelige verden! Det trøster os selvfølgelig, at filmen har en god morale og alt det der …    

”High School Musical”

Fordi Zac Efron. Lige siden vi så den første film i HSM-serien, har han spøgt i baghovedet på os, og det er ret irriterende, at hans navn bliver ved med at dukke op, når man bliver spurgt om, hvem ens celeb-crush er. Det kunne være så meget sejere at nævne en hot fyr fra en helt ny serie eller en eller anden up coming sanger, men så får man alligevel fremstammet ”Øhm, Zac Efron”. Totalt uoriginalt! (Zac, hvis du læser det her, er det bare for sjov, for vi elsker dig for evigt).

”En flænge i himlen”

Vi er ikke helt de samme mennesker, efter vi har set filmen om Hazel og Gus. Der er nemlig et lille stykke af vores hjerte, der vil være revet itu for evigt, og vi har stadig tør hud under øjnene af at græde for sygt. Det sidste handler også om, at vi bliver ved med at pine os selv ved at se filmen igen og igen, fordi John Greens historie har bondefanget os. Det er ikke fair, John!