Identitet

Fie Laursen har fået spontan abort

Af Marie Søndergaard 22. februar 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi kan virkelig godt forstå, at bloggeren Fie og hendes kæreste, Benjamin, er kede af det.

Det var et meget ærligt indlæg, Fie Laursen lagde på sin blog i går. I indlægget skrev hun nemlig om, hvordan hun er i sorg efter at have fået en spontan abort – og samtidig afslørede hun, at hun og kæresten Benjamin blev så forelskede i tanken om at skulle være forældre, at hun nu vil forsøge at blive gravid igen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Graviditeten var ellers ikke planlagt, men da Fie og Benjamin føler, de er helt rigtige for hinanden og altid vil være der for hinanden på trods af deres stadig korte forhold, nåede de at glæde sig rigtig meget til babyen, og derfor var det et hårdt slag for dem begge, da Fie aborterede.

Læs også: Fie: Benjamins venner hadede mig

- Det var en blanding af mig selv og min yndlingsperson på denne klode, og den var lavet ud af kærlighed. Jeg har aldrig følt større sorg, end jeg gjorde den dag …, skriver Fie blandt andet i blogindlægget.

Derfor har hun og Benjamin også besluttet, at de ikke vil droppe tanken om at blive forældre. De har allerede sat ”projekt baby” i gang!

Læs også: Fie: Spiseforstyrrelser ødelægger dit liv

- Benjamin og jeg talte længe om det, og vi blev enige om, at tanken om at blive forældre simpelthen havde gjort os alt for glade til bare at droppe det. Så vi vil prøve igen. Vi ved, I vil synes, vi er skøre, vi ved, I vil synes, vi er sindssyge – men vi er klar, så klar som man nu kan være.

Vi håber på det bedste for Fie og Benjamin!

Herunder kan du læse stjerneres gode råd om selvtillid!

Stjernernesgoderådomselvtillid

- Der, hvor du føler dig allermest usikker på dig selv, er når alt din selvtillid er tabt, og du føler, at alle mennesker stirrer på dig og dømmer dig. Men det burde være omvendt. Du burde føle, at de, der kigger på dig, går op i dig. Det er noget, vi kan prøve at gøre for hinanden – følelsen af, at øjne udstråler støtte og ikke foragt, siger Miley Cyrus i ”Miles to Go”.
- Dine skønhedsfejl gør dig smuk, og de gør dig til den, du er - så vær dig selv og elsk dig selv, og så kan intet stoppe dig.
- Det, du synes om dig selv er langt vigtigere, end det andre synes om dig.
- Du skal være tro mod dig selv, og du skal ikke være bange, selvom nogle fortæller dig, at det, du gør, ikke er cool eller rigtigt. Jeg lover dig, du kommer ikke til at fortryde det, hvis du er tro mod dig selv og det, du elsker, for det er den eneste grund til, at jeg er, hvor jeg er i dag.
- Det er svært at være teenager, fordi man bliver så opmærksom på, hvad alle siger og tænker. Men der er ikke noget af det, der bestemmer, hvem du er som person, eller hvor succesfuld du bliver, medmindre du lader dem gøre det.
- Kast dine skuldre tilbage, tag rød læbestift på, smil og sammenlign aldrig dig selv med andre piger! Så ejer du rummet.
- Der er ikke noget interessant ved at se perfekt ud – så ryger pointen. Det tøj, du tager på, skal sige noget om dig, og hvem du er. Det er det vigtigste.
- Det er sejt at være sig selv. Det er ikke sejt at lade andre fortælle dig, hvad du skal gøre.
- Det mest attraktive ved en pige er selvsikkerhed. Du skal have det godt med dig selv, så andre også har det godt med dig. Lad være med at fokusere på de små negative detaljer, men arbejd med det, du kan lide ved dig selv.
- Min metode vil nok ikke hjælpe så mange. Men jo mere nøgen, jeg var, desto mere selvsikker blev jeg. Jeg var bare nødt til at se min frygt i øjnene, for du kan altid finde noget, du ikke er tilfreds med ved dig selv.

MestLæste