Kendte

EMBRACE fra "X Factor": Hvad vil de helst?

Af Anne-Sophie Uldall Petersen 4. marts 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vil søstrene fra "X Factor" helst bo sammen resten af deres liv eller strande på en øde ø med Blachman i fem år?

EMBRACE bliver ved med at imponere i "X Factor" og fyrede den af i fredagens show med nummeret ”Ready or Not” af The Fugees. Der var stor ros fra alle tre dommere, og EMBRACE var megaglade efter showet.

- Det er altid lidt nervepirrende at skulle på scenen, men det var helt fantastisk, og vi er megaglade for alle de søde ting, dommerne sagde, fortalte de to søstre efter showet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Alex, Reem og Mads Christian: Det værste, der kan ske på scenen er...

For at lære de seje søstre, Azilda og Anilde, lidt bedre at kende, har vi stillet dem nogle sjove dilemmaer:

Ville I helst...

... ikke kunne synge eller ikke kunne høre musik?

Begge: - Ikke kunne synge!

Azilda: - At høre god musik kan bare altid redde en dårlig dag.

Anilde: - Og så må vi jo bare blive gode til noget andet.

... høre den samme sang på repeat i et år eller kun kunne høre alle sange én enkelt gang?

Anilde: - Hmm... Jeg kan godt høre en sang pænt mange gange.

Azilda: - Ej, Anilde, du ville dø, hvis du skulle høre den samme sang igen og igen i et år.

Anilde: - Ja, vi må nok vælge kun at høre sange én gang.

Læs også: Mads Christian: Sådan scorer du mig

... vinde X factor eller optræde sammen med Beyoncé?

Begge: - Optræde med Beyoncé!

Anilde: - Hvis man optræder med hende, har man jo for vildt x factor allerede!

... bo sammen resten af jeres liv eller være strandet på en øde ø med Blachman i fem år?

Azilda: - Blachman er en sød mand, men jeg ville nok bo med min søster.

Anilde: - Arhhh... Resten af livet?

Azilda: - Men du ville jo ikke kunne overleve på en øde ø i fem år.

Anilde: - Du ved jo ikke, om Blachman har taget nogle nyttige ting med!

I galleriet herunder kan du se billeder fra fredagens show:

XFactor-Liveshow3

Foto: DR/Agnete Schlichtkrull
Foto: DR/Agnete Schlichtkrull
Foto: DR/Agnete Schlichtkrull
Foto: DR/Agnete Schlichtkrull
Foto: DR/Agnete Schlichtkrull
Foto: DR/Agnete Schlichtkrull
Foto: DR/Agnete Schlichtkrull

Læs mere om