Film & serier

Benjamin Engell: Sådan er det at være med i en gyserfilm

Af Marie Søndergaard 31. marts 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
I dag har gyseren ”Sorgenfri” premiere, og vi har snakket med skuespilleren Benjamin Engell om, hvordan det egentlig er at være med i sådan en uhyggelig zombie-film.

Kunne du forestille dig, at der pludselig gik virkelig klamme zombier rundt udenfor, så du måtte barrikadere dørene og se dine nærmeste blive smittet og forvandle sig til de farlige væsener? Det kommer teenageren Gustav ud for i den nye, danske gyserfilm ”Sorgenfri”, der er i biograferne fra i dag. Og den er altså ikke for sarte sjæle!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vi har snakket med 21-årige Benjamin Engell, som spiller Gustav i ”Sorgenfri”, og han forklarer lidt om, hvordan det egentlig er at være med i en gyserfilm, for det må da være ret skummelt, ik’? Nederst i artiklen kan du se en lille video, hvor Benjamin giver sine bedste råd til at overleve en zombie-epidemi.

Læs også: "Frost" som gyserfilm

Hvordan har du det selv med gysere?

- De er fine nok, men jeg ser dem ikke selv ret tit, for jeg hader bare at blive bange. Men gysere kan være rigtig fede.

Var det nogensinde virkelig uhyggeligt på settet?

- Vi optog en scene, hvor der lige var sket noget meget creepy, så vi var allerede inde i stemningen, og i scenen får vi et ret stort chok. Der kunne jeg godt fornemme, at det var ret uhyggeligt. Når det er meningen, man skal få et chok i en scene, så er det ligesom at sidde i Det Gyldne Tårn. Man ved, det kommer til at ske, men man ved ikke lige præcis hvornår. Men ellers sidder alle jo og drikker kaffe og hygger sig sammen, når der er pause i optagelserne.

Har du oplevet noget i virkeligheden, hvor det føltes som om, du var med i en gyserfilm?

- Da jeg var 12-14 år, syntes mine venner og jeg, det var sjovt at smide tøjet og løbe fra mit hus til et andet mål. Vi følte os lidt agent-agtige, fordi vi fik et adrenalinsus, og vi skulle jo skjule os for folk. På et tidspunkt løb vi over en vej, og så kom der en gruppe unge mennesker i slutningen af teenageårene, der var virkelig uhyggelige og råbte efter os, og så måtte vi bare sprinte af sted – nøgne – ned ad en vej. Vi måtte skjule os i 20 minutter, før vi turde snige os frem og se, om de var forsvundet. Det var de heldigvis. Den følelse, da de råbte, og vi bare skulle vi væk, var ret uhyggelig.

Test dig selv: Hvilken gyserfilm skal du se?

Hvordan ville du selv klare dig, hvis der kom en zombie-epidemi?

- Jeg tror ikke, jeg ville overleve længere end gennemsnittet. Jeg ville nok ligge sådan ret meget i midten i forhold til overlevelse. Jeg ville ikke være en af dem, der lavede de vildeste barrikader, men jeg tror, jeg ville have ro i mit hjerte – så vidt muligt. Jeg tror egentlig, jeg ville klare mig godt.

Hvad skal man forberede sig på, før man ser ”Sorgenfri”?

- Man skal forberede sig på godt med splat og nogle gode chok, men samtidig nogle fede relationer mellem karaktererne. Det er ikke bare en splatterfilm, for der er noget dybde i den også.

I videoen herunder kan du høre Benjamins gode råd til at overleve en zombieepidemi:

I galleriet herunder kan du læse om film, der næsten hed noget andet!

Filmdernæstenblevkaldtnogetandet

Arbejdstitlen til ”Mean Girls” var ”Homeschooled”.
All Over
Cheerleaderfilmen blev næsten kaldt “Jump”.
All Over
Filmen, med danske titel ”Tilbage til fremtiden”, ville instruktøren i første omgang have kaldt ”Spaceman from Pluto”.
All Over
”Ship of Dreams” var inde i overvejelserne til titlen på den romantiske film.
All Over
”$3000” var længe inde overvejelserne som titel.
All Over
Filmen blev først kaldt ”Camp Rock Rules”.
All Over
”E.T” skulle egentlig have heddet ”A Boy’s Life”.
All Over
Disney Channel-filmen med Debby Ryan i hovedrollen blev først kaldt ”Shrinking Violet”.
All Over

Læs mere om

MestLæste