Skønhed

Sådan slipper du af med sveden

Af Oliver Kokholm Ungermann 3. december 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du problemer med sved? Få tips til, hvad der kan hjælpe, og hvordan du bedst muligt kan skjule det!

Normalt elsker vi varme, men det kan altså også blive for meget af det gode, hvis man pludseligt begynder at svede meget synligt.

Tag testen: Har du problemer med sved?

Heldigvis er der et par tips og tricks, du kan bruge, hvis du tit synes, at du begynder at svede i løbet af dagen. Se dem herunder!

Sådanslipperduafmedsveden

Stramt og tætsiddende tøj kan gøre det svært for din krop at få luft, og det kan få dig til at svede mere. Desuden kan det nemmere ses, hvis tøjet sidder tæt, så tag en løstsiddende trøje på i stedet. Du kan også holde dig fra alt for mange farver i tøjet – sveden ses nemlig ikke lige så nemt i sort som i en lyserød overdel.
Det kan lyde åndssvagt at tage flere lag på, når man tit sveder, men skal du eksempelvis have en skjorte på, kan det være en god idé at tage en top eller T-shirt på indenunder. Så er der nemlig længere mellem sveden og dit yderste sæt tøj, og så ses det ikke i lige så høj grad.
Er uheldet ude, og har du fået svedpletter under armene, kan du sørge for at være dækket ind ved at have en skiftetrøje i tasken. Hvis nogen spørger, hvorfor du har skiftet, kan du bare sige, at du har spildt noget på den anden, hvis du synes, det er pinligt.
Husk at gå i bad regelmæssigt, og specielt hvis du har dyrket sport. Læg det tøj, du har haft på, mens du svedte, til vask, og gå aldrig i den samme trøje flere dage i træk. Du kan også afhjælpe problemet ved at huske at vaske dig under armene med sæbe hver morgen – specielt hvis du ikke har været i bad.
Tag altid antiperspirant på, og brug eventuelt en parfume eller en deodorant med duft for at komme svedlugten til livs. Hvis din antiperspirant ikke virker godt nok, kan du få nogle supereffektive på apoteket. Skift mærke, hvis problemet ikke løser sig, og ellers kan du gå til din egen læge og få hjælp.

Læs mere om

MegetMere