Skønhed

Sådan laver du forsidemodellens øjenmakeup

Af Luise Gregersen 9. januar 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du vild med forsidemodellens flotte dådyrøjne? Se her, hvordan du nemt stjæler hendes makeuplook.

Vores smukke forsidemodel har fået lagt en flot øjenmakeup, der fungerer perfekt både til hverdag og til fest. Det er super nemt at kopiere hendes look.

Læs også: Lær at lægge makeup via Youtube

Se her, hvordan du gør, og hvilke beautyprodukter du kan bruge.

Sådanlaverduforsidemodellensøjenmakeup

Start med at lægge en lys øjenskygge eller en highlighter helt inde i øjets inderste krog.

Ton farven ud på hele den nederste del af dit øjenlåg op til globelinjen. Globelinjen er linjen, hvor dit øjenæble slutter, der hvor huden ”folder”. Den lyse skygge fremhæver dine øjne og får dem til at se mere vågne og åbne ud. 

 

Nilens Jord Eyeshadow Beige Highlight 611 125 kr. Køb den her.

Læg bagefter en lysebrun øjenskygge på den nederste del af øjenlåget og op til globelinjen. Ton de to farver sammen.

 

Rimmel Glam'Eyes Quad Øjenskygge 002 Smokey Brun 80 kr. Køb den her.

Læg en flydende eyeliner langs dine øverste vipper. Start ved din inderste øjenkrog, og mal en tynd linje helt til den yderste øjenkrog.

Gør stregen gradvist tykkere fra midten af øjet (lige over din pupil, når du kigger lige ud) og ud mod øjets yderste krog. Stregen skal stadig være helt tynd fra din inderste øjenkrog og ind til midten.

 

L'Oréal Super Liner Duo Extra Black 54 kr. Køb den her.

Slut looket af med masser af sort mascara. Træk mascarabørsten lidt opad, mens du lægger den på. Det giver dine vipper et naturligt buk uden vippetang.

Vent til dine vipper er helt tørre, og red dem igennem med en vippekam.

Tip: Hvis du har svært ved at få mascara helt ned til vipperødderne, kan du ”male” dine vipper med den flydende eyeliner.

 

GOSH Darling Lashes Mascara Volume Length & Black 110 kr. Køb den her.

MegetMere