frisure
Skønhed

Pige mister håret på grund af særlig frisure

Af Marie Søndergaard 26. september 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Okay, vi kommer lige til at tænke os om en ekstra gang, før vi sætter håret for tit i den her frisure.

Det ser superflot ud med en stram hestehale eller knold, men det kan altså have alvorlige konsekvenser, hvis du har håret stramt tilbage alt for tit igennem mange år. Det advarer en engelsk pige nemlig om, efter hun har mistet sit hår på grund af netop den stramme frisure.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tag testen: Hvilken frisure skal du have?

Diva Hollands begyndt at danse ballet som tre-årig, og derfor satte hendes mor altid hendes hår i stramme rottehaler eller knold. Det betød desværre, at da Diva var 13 år, havde hun meget høje tindinger, fordi håret simpelthen var faldet af, og det blev hun mobbet med i skolen.

- Jeg blev allerede mobbet i de tidlige år i skolen, men da jeg blev 13, blev det rigtig slemt. Siden da har jeg været meget selvbevidst omkring det, og jeg har gjort alt for at skjule det, fortæller Diva, som nu er 22 år, til Daily Mail.

Læs også: Guides til de fineste fletninger

Faktisk har det været så slemt for hende, at Diva nu har fået en hårtransplantation, så hun ikke længere har en vigende hårgrænse. Se før- og efterbilleder af Diva HER. Hvad tænker I om det, hun fortæller?

Herunder kan du læse om 10 geniale måder at bruge hårnåle!

10genialemåderatbrugehårnåle

Hvordan vender du dine hårnåle? Hvis du vender dem med den rillede del opad, så har du vendt dem forkert hele dit liv! Den rillede del skal nemlig vende ned, for at den kan sidde så godt fast i håret som muligt.
Lav den flotteste halve opsætning ved at tviste hårnålen, før du fæstner den.
Skjul elastikken i din hestehale ved at sno en tot hår om den og fæstne med en hårnål.
Skal du have falske øjenvipper på, kan du fordele limen med spidsen af en hårnål.
Lav smuk polkaprikket nailart med en hårnål dyppet i neglelak.
Når du spiser kirsebær om sommeren, kan du bruge en (ren) hårnål til at fjerne stenene! Stik den u-formede del ned i toppen af kirsebærret, få fat om stenen, og vrik den ud. Nemt!
Er din lynlås knækket? Brug en hårnål til at trække den på plads.
Mangler du en clips til din bunke af noter? Brug en hårnål!
Skjul hårnåle ved at sno håret og fæstne hårnålen under snoningen.
Mister du også altid dine hårnåle? Put dem i en tom TicTac-æske, så ved du altid, hvor du har dem.

Læs mere om

MestLæste