Skønhed

Pas på solen

Af Line Sølvhøj Jensen, Foto: Shutterstock 29. juli 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Du ved sikkert godt, at du skal passe på solen, men ved du også hvorfor og hvad du skal gøre?

Det er skønt at være ude i solen, og er der noget bedre end at få en flot brun farve? Ja det er der faktisk - nemlig det at du kan ligge i solen med god samvittighed og at du får farve på den rigtige måde.

Hvordan passer du på din hud?
Det er solens uv-stråler, der er farlige, og hvis du ikke passer på din hud, når du er i solen, kan du risikere at få hudkræft. Derfor skal du:

• Sørge for at bruge godt med solcreme og helst en faktor 15. Du skal bruge så meget, så du ikke bliver solskoldet eller rød, og du skal smøre dig ind mange gange om dagen.

• Lade vær med at opholde dig direkte i solen mellem kl. 12 og 15.

• Lade vær med at gå i solarium.

• Tage en hat på, der kan beskytte dit hoved, og let tøj. Sørg for at være i skyggen - du får faktisk sol, selv om du er i skyggen!

[faktaBox]Hvad skal du holde øje med?
Din hud: Hold øje med, om du har sår, der ikke heler, eller har knuder på huden, der vokser, og hvor der kommer væsker op eller som bløder.

Modermærker: Hold øje med, om dine modermærker vokser, skifter farve, begynder at bløde eller om der kommer sår på dem.

Hvis du har disse symptomer, skal du gå til din læge. Husk, at du altid kan gå til din læge og få tjekket dine modermærker, hvis du er nervøs for dem.

Læs meget mere om hudkræft og hvordan du passer på dig selv her.

MegetMere