Årets makeup-trends fra TikTok
Reklame

Inspiration til nytårslooket: Her er årets makeuptrends på TikTok

Reklame for NIVEA 17. november 2022
Foto: Shutterstock, Unsplash
Når året går på hæld, er det tid til at skabe en festlig makeup til nytårsaften. De sociale medier bobler over med seje tendenser, og måske kan disse makeuptrends, der har domineret TikTok i år, inspirere dig til årets nytårslook.

Er der én aften på året, hvor vi kan give den fuld gas med looket, så må det være nytårsaften. Ligegyldigt om du holder en sjov og hyggelig nytårsaften med din familie, eller du fejrer en vild aften med vennerne, kan du skabe lige det look, du har lyst til.

Det er altid svært at beslutte sig for et nytårslook. Vi har nemlig tendens til at skrue forventningerne helt til tops på årets sidste aften. Derfor er vores første råd: Bestem dig for et look, og hold fast i det. Og fokuser så på at have det sjovt!

Vi fejrer udgangen af 2022 ved at samle fem seje looks, som er gået viralt på TikTok det seneste år – og som du kan bruge som inspiration til netop dit nytårslook.

Mens du tæller ned til nytårsaften

Skal du gøre dig klar til nytårsaften, er det en god idé at starte i god tid FØR selve dagen. Faktisk kan du allerede nu begynde at forberede din hud, så den føles dejlig og klar til makeuppen, du lægger på den nytårsaften.

Det er vigtigt, at du renser din hud både morgen og aften. Lær din hud at kende, og find ud af, om den har brug for ansigtsrens både morgen og aften. Om morgenen behøver du måske bare lidt Micellar Water på en vatrondel, men om aftenen er det vigtigt, at du husker at fjerne makeuppen først.

At rense sin hud behøver ikke være et stort projekt. Her får du en guide til simpel ansigtsrens.

Sådan renser du din hud optimalt

1. Rens din øjenmakeup af

Især hvis du bruger vandfast øjenmakeup eller en mascara, der er svær at få af, er det en god idé at starte med at fjerne øjenmakeuppen. Her er det en god idé at bruge en makeupfjerner, som opløser og fjerner vandfast makeup.

Rens makeuppen af ved at trække en vatrondel – gerne genanvendelig – med øjenmakeupfjerner over øjet. Undgå at gnide vatrondellen rundt, for det slider øjenvipperne. Træk i stedet let nedad i vippernes retning for at være så skånsom som muligt. Vælg gerne en makeupfjerner, der er god mod huden, f.eks. til sensitiv hud.

Bruger du ikke så meget makeup, kan du til daglig nøjes med en god Micellar Water til at rense både øjne, hud og læber for makeuprester og snavs.

Ansigtsrens

Double Make-up Remover fra NIVEA.

2. Rens din hud

Du bør altid rense makeuppen af, selv om den ikke er vandfast – også de dage, hvor du ikke lige orker. Ellers kan det give bumser, da makeupresterne kan være genstridige. Brug gerne en ansigtsrens til sensitiv hud, som beskytter mest muligt. Rens huden ved at putte ansigtsrens på en vatrondel, og stryg den over ansigtet.

Micellar water

5in1 Micellar Water Sensitive Skin fra NIVEA.

3. Brug en god creme

Slut din renserutine af med en god creme, som fugter og plejer din hud dagen igennem eller natten over.

Her er årets makeuptrends på TikTok

Look 1: Clean makeup

Et af årets mest hypede trends har været det minimalistiske clean makeup-look, som går ud på, at huden skal se frisk og ren ud.

Har du tendens til bumser og fedtet hud, kan du sagtens køre et smukt clean makeup-look. I dag er der kommet et større fokus på aknepositivitet, som er en modreaktion til perfekthedskulturen, der omfavner alle hudtyper. Så embrace din akne, og vis din hud frem med et clean makeup-look.

Brows

Du får looket ved at putte masser af fugtighedscreme på din hud og følge disse steps:

  1. Læg concealer under både den indre og den ydre øjenkrog, ved næsefløjene og på hagen. Blend opad med en fugtig makeupsvamp.
  2. Børst dine bryn opad i hårenes retning med en brow gel. Husk at børste hele brynet.
  3. Brug en gennemsigtig pudder på øjenlågene, under øjnene, rundt om munden og næsen.
  4. Buk dine øjenvipper, og put en smule mascara på.
  5. Brug fingrene til at påføre creme-blush i en fin, rosa nuance på dine kindben og din næseryg, og blend det ind i huden med en makeupsvamp. Dette er faktisk en anden trend kaldet sunburn blush.
  6. Brug en highlighter til at skabe et dewy look på kindben og næsetip. Blend med fingrene.
  7. Glossy lips er endnu en TikTok-trend, og det er også en del af clean makeup-looket. Tegn to små regnbuer over læberne, og tegn underlæben op med en rosa lipliner. Blend liplineren ned på læberne, og slut af med et lag lipgloss.
Glossy lips

Hashtags, du kan søge på: #cleanmakeup #sunburnblush #acnepositivity #glossylips

Look 2: Bleached brows

Én ting er, at de buskede bryn, som nævnes ovenfor, efterhånden længe har været den mest populære type bryn. På det seneste har vi set en tendens på TikTok, der om ikke andet efterlader mere plads i makeuppungen. Vi taler naturligvis om bleached brow-trenden, som blandt andre Bella Hadid har taget til sig.

Du kan vælge at farve dine øjenbryn for at hoppe med på bleached brow-tendensen. Skal du blot prøve trenden af til nytår, kan du bruge en concealer og en klar brow-gel til et engangs-bleached brow-look. Kombinér brynene med et clean makeup-look eller en vild læbestift.

Bleached brows

Hashtags, du kan søge på: #bleachedbrows #concealerbrows

Look 3: Siren eyes

90’ernes model-looks brager igennem for tiden, og siren eyes-trenden er ingen undtagelse. Siren eyes er næsten som cat eyes, men looket skal være mindre poleret og mere smudgy som smokey eyes. Derfor er siren eyes din perfekte go-to, hvis du gerne vil lægge en smuk eyeliner, men ikke har de store skills.

Sådan laver du siren eyes:

  1. Sæt et stykke tape under øjet, så det flugter med den streg, du vil tegne. Tegn nu stregen, som du gerne vil have den.
  2. Læg en øjenskygge i mørkebrune nuancer, og blend opad mod globelinjen.
  3. Tegn med en flad pensel en sort eyeliner i øjenkrogen, så eyelineren går hele vejen rundt om øjet.
  4. Fjern tapen.
  5. Læg en mascara, der giver dine vipper længde.
Siren eyes

Look 4: Pop of color

Er du til smæk på farverne, så er pop of color-trenden lige noget for dig! Her kan du nemlig helt selv bestemme, hvilken farve du vil bruge, og hvordan den skal udformes. Samtidig kan du up- og downgrade din makeup alt efter dit humør.

Skal du nedtone det lidt, kan du lægge lidt øjenskygge i øjenkrogen. Det pifter dit look lidt op uden at være for meget. Skal det være mere vildt, kan du eksperimentere med at tegne et sommerfugle- eller stjernemønster på ydersiden af hvert øje. Sæt similisten rundt omkring i bedste Euphoria-stil, og du har et nytårslook fuld af glitter og glam!

Euphoria makeup

På TikTok kommer eyelineren i alle former og farver, og den er svær at leve uden. To populære trends er at lægge farvet eyeliner over øjet eller under øjet:

  1. Over øjet: Er det første gang, du skal lægge eyeliner over øjet – eller synes du bare, det er vildt svært – så sæt et stykke tape fast på huden, hvor stregen skal gå. Tegn stregen med en fast eller flydende eyeliner, fjern tapen, og voila – en smuk streg over øjet.
  2. Under øjet: Brug en fast eyeliner til at optegne den våde kant under øjet. Blend herefter eyelineren ud med en øjenskygge Brug en flad makeupbørste til at blende stregen lidt længere ud.
Eyeliner under øjet

Hashtags, du kan søge på: #popofcolor, #greenmakeup, #rhinestonemakeup

Tip: Du kan bruge øjenskygge og Micellar Water til at lægge eyeliner! Dyp en tynd pensel i din valgte øjenskygge og derefter i Micellar Water. Herefter kan du tegne en fin streg.

Look 5: 60’er-makeup

Ja, hvem skulle have troet, at vi ville hoppe på en tendens fra da vores bedsteforældre var unge? Ikke desto mindre er hashtagget #60smakeup eksploderet på TikTok, og vi elsker det!

Hovedelementet i looket er den sorte eyeliner, der tegnes langs den øvre vippekant, men også følges af en streg længere op på øjenlåget. Igen er tape-tricket ideelt, hvis du ikke er så skarp til at tegne den sorte streg. Læg eventuelt en smule øjenskygge i en lys nuance. Slut looket af med sort mascara, der giver lange, smukke vipper.

Synes du, at 60’er-varianten er lidt for voldsom, findes der eyeliner i alle mulige varianter. Find den stil, du bedst kan lide, ved at søge på TikTok.

60's makeup

Hashtags, du kan søge på: #60smakeup #eyelinertutorial

Når du kommer hjem …

Måske holder du nytår hos dine forældre, måske er dette en af de første nytårsaftener, du fejrer sammen med dine venner – eller måske har du holdt nytår med vennegruppen i flere år.

Ligegyldigt hvad, så kan det overraske, HVOR træt du faktisk er, når du kommer hjem efter midnat nytårsaften. Du er sikkert også helt smadret efter en fantastisk aften med lækker mad, gode drinks og masser af dans.

Uanset hvor træt du er, er det vigtigt, at du bruger bare et par minutter på at rense dit ansigt for makeup. Fjerner du ikke makeuppen før sengetid, kan huden ikke få luft natten over, og det er vigtigt for at kunne holde huden sund.

Faktisk er det altid en god idé at rense huden – også selv om du ikke bruger makeup. I løbet af dagen sætter der sig skidt og snavs i huden, som skal renses af, før du går i seng. Du ville heller aldrig gå i seng uden at børste tænder, vel?

Så husk at fjerne makeup med en god ansigtsrens eller Micellar Water, før du går i seng – også selv om du er mega træt.

NIVEA

Med renseprodukterne fra NIVEA får du to nemme og hurtige måder at fjerne makeup på, som kan bruges hver for sig eller kombineres.

5in1 Micellar Water Sensitive Skin fra NIVEA er udviklet med sensitiv hud i tankerne. Det milde, men effektive micellar-vand kan bruges på ansigt, øjne og læber – ingen skylning, ingen parfume, ingen gnidning. Denne fjerner effektivt make-up, snavs og talg, beroliger huden og renser blidt uden at skade øjenvipperne. Den er lavet på en vegansk formel – fri for animalske ingredienser. Find NIVEAs 5in1 Micellar Water Sensitive Skin her.

NIVEAs Double Make-up Remover er en effektiv øjenmakeupfjerner, der opløser hurtigt og grundigt makeup, selv vandfast mascara, uden at det er nødvendigt at gnide. Dens totrins-formular beskytter de følsomme øjenvipper. Efterlader ikke en ubehagelig fedtet hinde på huden. Find NIVEAs Double Make-up Remover her.

Begge flasker er lavet af 96 % genbrugsmateriale (ekskl. etiket & låg).

MestLæste