Hold dig lækker!
1. ROSA KYS!
- Uanset hvad moden siger, så er rosa læber ALTID et hit! Især her i vinteren, hvor den rosa farve også får dig til at se brunere ud. Hvis du er den skandinaviske type, skal du gå efter en kold rosa til læberne. De lidt mere mørke tøser er skønne med en orangerosa kyssemund, og helt mørke ladies er smukkest i en brunrosa tone…
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
2. FINE FINGRE!
- Husk lige neglene! Det er ofte neglene, vi glemmer i vores travle hverdag - vores make-up og vores hår er der styr på, men vores negle ligner noget, der er løgn! Sæt neglene højere op på din prioriteringsliste allerede i dag - med en klar neglelak og en neglefil tager det ikke mange minutter at få fine negle, som du sagtens kan være stolt af!
3. SKRUB AF!
- Giv dig selv en ordentlig skrubber mindst en gang om ugen… Brug én skrubbecreme til kroppen og en anden til ansigtet (ansigtet kan nemlig ikke tåle så grov en skrubbecreme, som kroppen kan!). Smør en dejlig bodylotion og ansigtscreme på bagefter, og nyd så følelsen af at være både blød og ren. For slet ikke at tale om din huds nyvundne lækre glød…
4. RØDE KINDER…
- Hvis du ikke allerede har friske røde kinder, så snyd dig til dem - det vil få dig til at se bedre og friskere ud på få sekunder… Det helt store i øjeblikket er cremerouge, som du lægger på med fingrene. Læg din cremerouge på det øverste af kinden for at få det friske og "pigede" look. Men husk at spare på den, så du ikke får klovnekinder!
5. PLEJ DIN HUD!
- Mange piger vælger at lade være med at rense hud, fordi de ikke har nogen problemer med deres hud - men det er altså misforstået hudpleje! ALLE har godt af at pleje deres hud - gennemfugtet og ren hud er altså tusind gange mere lækker at kigge på end det modsatte. Kom i gang med hudplejen, hvis du vil være smukkere i dag, i morgen - OG i fremtiden!
6. SNYDE SOLSKIN…
- Det klæder de fleste at have lidt kulør! Farvestrålende tøj er flottere til dig, når du er lidt brun, og så ser du ganske enkelt sundere ud i den brunlige udgave! Og nej, det er IKKE solariet, vi her hentyder til, men det helt igennem geniale skønhedsprodukt: Selvbruneren! Du får en lækker farve - UDEN at skade din hud!
7. KLIP, KLIP!
- En god klipning kan gøre en verden til forskel for dit hår og dit udseende i det hele taget! En god klipning får det bedste frem i dit hår og gør stylingen nemmere for dig om morgenen. Hvid du f.eks. har lidt kedelige naturkrøller i dit hår, kan en god klipning give dig noget nær perfekte slangekrøller… Snak med din frisør om mulighederne!
8. VEDLIGEHOLDELSE!
- Det er hverken kikset eller dullet at fikse sin make-up lidt op i løbet af dagen - tværtimod! Men hold det på et fornuftigt plan og tag kun lidt lipgloss eller pudder på, hvis huden er begyndt at skinne. Dit hår kunne måske også trænge til at blive redt i løbet af dagen? Hold din make-up ved lige, og bliv smukkere allerede nu!
9. KAMÆLEON!
- Kamæleonen kan skifte farve, når det passer den - og hey, det kan du altså også! Når nu du får at vide, at det faktisk klæder de fleste mennesker meget bedre at have noget farvestrålende tøj på, får du så ikke helt lyst til at blive lækker lige med det vuns ved at hoppe i noget rødt, turkis eller måske gult? Du kan jo stadig supplere med sort tøj…
10. SPORTY SPICE NR.2?
- Sport skal der til, hvis kroppen - udvendigt så vel som indvendigt - skal være på toppen mange år endnu. Find på noget, som du virkelig hygger dig med - måske er du kommende Danmarksmester i mavedans? Eller måske bliver cirkelspark eller vægtløftning din nye favorit fritidsbeskæftigelse? Ét er sikkert; Du bliver glad af sport - og glad er lig med smuk!