solen
Skønhed

Fup og fakta når du er i solen

Af Tóra Effersøe Mortensen 1. august 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Kan solcreme blive for gammelt? Er solariet en god idé? Vi har tjekket fem myter om solbadning for at finde ud af, hvad der er fup, og hvad der er fakta.

Myte: Hvis du peeler din hud skrubber du solbrunheden væk.
Fakta: Nej, det skal du ikke være bange for. Peeling fjerner døde hudceller, så din hud bliver blød og får glød, så din hud faktisk tager bedre imod solen.

Myte: Det er en meget god idé at gøre huden klar til at møde sommersolen med et par besøg i solariet.
Fakta: Rigtig dårlig idé. Den beskyttelse man får i et solarium beskytter ikke. Samtidig får man en stor dosis UV-stråling, som øger risikoen for modermærkekræft.

Myte: Hvis man vil blive lækker brun, er det en god idé at droppe solcremen de første par dage.
Fakta: Nej, slet ikke. Man behøver ikke blive rød for at blive brun, og rød hud skaller også af forholdsvis hurtigt. Hvis man gerne vil være brun, skal man opbygge sin farve langsomt.

Myte: Solcreme kan ikke blive for gammelt.
Fakta: Falsk - hold øje med solcremens lugt, konsistens og farve, for det kan nemlig godt blive for gammelt. Det er bedst at købe en ny solcreme hvert år!

Myte: Det er en rigtig god idé at smøre sig ind i sololie, når man vil blive brun så hurtigt som muligt.
Fakta: Nej, det er ikke rigtigt, at sololien ændrer bruningstiden.

HUSK! Man skal bruge en stor håndfuld creme, svarende til 30-40 gr. til at smøre kroppen ind.

Læs også: 5 tips til glat sommerhud!

Herunder får du opskrifter på 4 friske sommerdrikke!

4friskesommerdrikke

5 citroner

1 dl vand

1 dl sukker

Vand til opblanding (cirka 1,5 liter)

Hæld 1 dl vand og sukker i en gryde, og kog det til sukkeret er opløst. Pres citronerne, og bland det hele sammen. Skær et par citronskiver, og hæld det hele i en kande med cirka 1,5 liter vand til opblanding, alt efter hvor ’stærk’ den skal være. Stil det på køl, og server med isterninger.

2 modne bananer

4 dl juice (æble, appelsin eller ananas)

4 dl blåbær

4 dl yoghurt naturel

2 spiseskeer sukker

Bland det hele sammen i en blender. Hvis den skal være kold fra start, kan du komme et par isterninger med i blandingen, inden du blender den. Ellers kan du køle den ned i en halv times tid, inden du drikker den.

6 passionsfrugter

1 liter juice med mango og/eller ananas

1 liter æblejuice

Knust is
Skrab kødet ud af passionsfrugterne, og blend det sammen med juicen. Lad det stå på køl et par timer, og server med knust is, og pynt med et par mynteblade. Mums!

1 citron

4 dl æblejuice

½ vandmelon

Pres citronen. Hak vandmelonen i små stykker, og blend det hele sammen. Stil det på køl i en times tid, før du drikker det. Mums!

MegetMere