Skønhed

Førstehjælp til vinterhud!

Af Cecilie Rosfort-Nees 27. december 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du træt af tørre læber og hænder, der revner? Læs med her, hvor vi guider dig til at slippe af med den triste vinterhud!

Tørre læber?
Tørre læber er desværre tit en del af vinteren, men du kan faktisk undgå dem, hvis du overholder nogle få regler:

1. Lad være med at fugte dine læber med spyt. Det lindrer et øjeblik, men så bliver det værre og værre og…

2. Hav altid en læbepomade på dig, og brug den, før du skal ud i kulden, om natten og i løbet af dagen efter behov.

3. Når skaden er sket, kan du forsigtigt børste de tørre flager af læberne med en blød tandbørste.

Tip!
Hav flere læbepomader i dine forskellige jakker og tasker, så du altid er sikker på at have én i nærheden.

Læs også: Råd mod bumser.

Tør hud?
Tør hud i ansigtet er vildt irriterende og svært at få bugt med. Her får du tre tips, der kan hjælpe dig i kampen mod de tørre flager:

1. Tjek din hudpleje. Du skal ikke nødvendigvis bruge den samme hudpleje året rundt. Om vinteren har din hud tit brug for lidt ekstra fugt.

2. Masker er et hit! Det kan være et hit både at skrubbe og fugte din hud, hvis du vil være sikker på at komme tørheden til livs.

3. Får du nok at drikke? Husk, at din hud også får fugt indefra.

Tip!
Smut på apoteket og snak med personalet om problemet, hvis du ikke selv kan få styr på den tørre hud.

Læs også: Find din nye parfume.

Tørre hænder?
Åh nej! Tørre hænder er både grimt og generende. Heldigvis får du tre hurtige tips lige her:

1. Når du vasker hænder, så husk at tørre dine hænder grundigt bagefter. Beskyt også dine hænder i forbindelse med opvask og rengøring.

2. På med vanterne, lige så snart du går ud af døren - og husk dem hver eneste gang!

3. Fugt, fugt og atter fugt skal der til! Brug en creme efter håndvask, i løbet af dagen efter behov og om natten.

Tip!
Hvis du ikke synes, dine vanter varmer dine hænder effektivt nok, så overvej et par luffer. Mange siger, at de giver mere varme end vanter…

Læs også: Hjælp til tør hud.

MegetMere