Skønhed

Få et cool og dramatisk look

Af Redaktionen 11. august 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi guide dig til, hvordan du laver smokey eyes og nemt sætter en fin festfrisure.

Step 1
Start med at sætte håret op i en asymmetrisk hestehale lidt ude i den ene side af hovedet. Den skal sidde ret højt på hovedet.

Step 2
Læg en fin neglelak på neglene. Mørke farver er fine til festbrug. Brug en god håndcreme bagefter, men først, når du er sikker på, at neglene er helt tørre.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Sådan får du flotte sommerøjne.

Step 3
Læg en mørk øjenskygge i din yndlingsfarve på hele øjenlåget og ton det udad og opad, så farven toner ud i en lille spids, så du får et lidt katteagtigt look.

Step 4
Læg en sort eyeliner hele vejen rundt om øjet - og også hele vejen rundt inde på den våde kant. Det må gerne ligge lidt tykt rundt om øjet, så du kan tone det ind i øjenskyggen. Brug fingeren eller en vatpind og ton det ind i øjenskyggen rundt om øjet, så det toner fra helt mørkt nede ved vippekanten og lysere længere oppe. Afslut med en masse mascara.

Læs også: Sådan bruger du selvbruner.

Step 5
Læg en anelse blush øverst på kindbenet og lidt lys gloss på læberne. Tag håret i hestehale og toupér det godt i midten af hestehalen. Spray med hårlak for at give hold. Fold den rundt om elastikken, så den danner en stor løs knold og sæt den fast med hårnåle. Afslut frisuren med en god gang hårlak, så den kan holde til, at du danser hele natten.

MestLæste