Skønhed

Få den perfekte nytårs-frisure

Af Line Sølvhøj Jensen 31. december 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du i tvivl om, hvordan håret skal sidde i aften? Her får du nogle gode tips!

Hvis du mangler ideer til, hvordan håret skal sidde nytårsaften, så giver vi dig her nogle tips, så du kan få den perfekte nytårs-frisure!

3 ideer til frisure
1. Glat dit hår med et glattejern og put lidt shine-spray i, så det skinner fint.
2. Brug dit glattejern til at lave slangekrøller, og touper dit hår bagefter, så det kommer til at fylde.
3. Touper dit hår og sæt det op i en knold. Jo mere touperet det det, jo fyldigere bliver knolden.

Hårpynt
Du kan også altid pynte dit hår med dine spænder eller andet hårpynt. Her er nogle ideer:


Sej paillet-hårbøjle fra Friis & Company til 199 kroner.
Køb den her: www.shopfriiscompany.com










Læderspænde med nitter fra Pieces til 59,95 kroner.
Køb det her: www.shop.only.com






Hårspænde med pailletter fra H&M til 29,95 kroner.
Køb det her: www.shop.hm.com










Hvis du bruger spænder eller en hårbøjle til håret, så kan det være en god idé at toupere dit hår eller putte saltvandsspray i inden, så det kommer til at fylde ekstra meget. Så ser det superfedt ud med et sødt og festligt spænde, der bryder det rå look.

Læsernes bedste hårtips
Her får du nogle af læsernes bedste tips til en flot frisure!

Regitze, 13 år
Frisuren kan kun laves, hvis du har hår, der går til skuldrene eller som er længere.
1. Træk en hårtot på to cm fra hver side ind mod midten.
2. Sno totterne og sæt dem fast med to hårnåle.
3. Lav derefter en fletning med resten af håret. Enderne af de to totter skal bare flettes med.
4. Afslut frisuren med en elastik.
Tip: Du kan sætte en blomst eller et farverigt spænde i for at gøre frisuren endnu mere festlig.

Ditte Louise
Denne frisure skal laves om morgenen, når du har været i bad.
1. Lav en midterskilning i dit hår og lav derefter to franske fletninger. Sørg for, at fletningerne er stramme!
2. Put lidt hårspray i fletningerne.
3. Føntør forsigtigt dit hår.
4. Efter nogle timer tager du elastikkerne ud, og så har du de flotteste krøller i dit hår.
5. næste morgen har du de skønneste krøller i håret.

Marie Gry, 13 år
En festlig hestehale!
1. Først reder du dit hår med en hårbørste.
2. Så sætter du håret op i en høj hestehale og lader noget af pandehåret hænge løst ned.
3. Touper hele hestehalen, og derefter pandehåret.
4. Slut af med lidt hårspray, så dit hår kan blive siddende.

MegetMere