Skønhed

Endnu skønnere på bare fem minutter

Af Cecilie Nees 20. marts 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvis du bruger fem minutter ekstra foran spejlet om morgenen, kan du faktisk blive en hel del skønnere at se på...

1. minut:
Husk de små øjenvipper ved øjenkrogene, når du tager mascara på. Dine øjne bliver meget flottere af det, og det tager ikke mere end et minut.

2. minut:
Blend din makeup, så der ikke er nogen synlige overgange ved halsen, fordi du ikke har smurt din foundation ordentligt ud.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

3. minut:
Tag rouge på kinderne. Hvis du ikke er vant til at gå med rouge, vil du virkelig kunne se en forskel, hvis du bruger et enkelt minut på at lægge en lyserød rouge på kinderne og lidt op ad kindbenene.

4. minut:
Frisk op med concealer! En lys concealer under øjnene, lidt i den inderste øjenkrog og måske lidt langs næseryggen gør din hud ekstra smuk og sund at se på.

5. minut:
Læg en farvet øjenskygge som en streg langs den øverste vippekant. Isblåt, pistaciegrøn og pink er hot netop nu.