emilie briting haartips
Skønhed

Emilie Britings bedste tips til sommerhår

Af Redaktionen 6. august 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi har fået Emilie Briting til at dele sine bedste tips til det lækreste sommerhår med os – og med dig...

Mangler du inspiration til flotte sommerfrisurer? Og tips til hvordan du holder håret sundt, selvom det bliver udsat for sommerens mega varme sol og havets saltvand?

Vi har spurgt Emilie Briting, hvad hun gør om sommeren for at holde håret flot og friskt. Læs med herunder, for at få den seje influencers bedste tips.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvad er din go to-sommer- hverdagsfrisure?
– Jeg elsker at have en lidt løs, lav knold. Man får luft til nakken, og så er det bare dødpænt.

Og din go to-sommerfestfrisure?
– Hollandske fletninger er en kæmpe favorit, især om sommeren! Nu har jeg kort hår, og jeg synes, det ser så stilet ud.

Og strandfrisure ikke mindst?
– Her har jeg oftest bare løst hår eller en høj knold.

Læs også: Test: Det fortæller din frisure om dig

Hvilket hårprodukt kan du ikke leve uden om sommeren?
– Tørshampoo er seriøst nøglen til volumen i håret + så undgår man fedtet hår. Skidesmart!

Plejer du dit hår på en anden måde om sommeren end om vinteren?
- Nej, bruger stort set det samme året rundt.

Hvordan er din hårplejerutine?
– Jeg vasker hår 1-2 gange om ugen, da det er bedre for håret at vaske det færre gange. Ellers bruger jeg tørshampoo og volumenspray. Nogle gange hårspray – det kommer an på, hvad jeg har gjort ved håret.

Læs også: 20 hårtips du SKAL kende

Det bedste billige produkt, du bruger til dit hår?
– Det må være min tørshampoo fra Got2B, »Fresh It Up Volume« til 20-40 kroner.

Hvordan er dit drømmehår?
– Hmm, jeg veksler lidt mellem at ville have mit hår langt og kort. Mit drømmehår lige nu er nok hår ned til lige over brystet og så ellers bare dejlig sommerlyst! Måske lidt pandehår? Ha, ha, ha, jeg skifter hele tiden mening.

Hvem, synes du, har noget virkelig lækkert hår?
- Jeg synes faktisk, at Emilie Malou har dødlækkert hår! Helt naturligt, lidt krøller og en smule pandehår. Megapænt!!

MestLæste