Skønhed

De fem skønhedsbud

Af Cecilie Nees 2. juli 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du styr på, hvad du ikke må, når det gælder skønhed? Her får du fem skønhedsbud.

Du må ikke...

1. Tage for meget gloss på læberne.
Ét lag er (for det meste) rigeligt...

Tip!
Hvis du vil friske din gloss op, så start med at tørre det gamle lag af. På den måde slipper du for grimme klumper på læberne.

2. Glemme at blende.
Hvis du ikke sørger for, at din rouge, foundation, pudder og øjenskygge er blendet pænt ind i huden, så der ikke er nogen tydelige overgange, kommer du til at ligne én, der har klædt dig ud.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tip!
Brug fingerspidserne eller en god makeupbørste til at blende med. Hvis dine produkter er svære at blende, så overvej, om du skal spare op til nogle andre.

3. Vælge en foundation, der er for mørk, fordi du vil se brun ud.
Hvis du vil se solfrisk ud, er tricket en foundation, der matcher din hud og en solpudder på kinderne - og måske lidt på næsen, hagen og panden.

Tip!
I Vi Unge nummer 9 har vi testet solpudder, så glæd dig til at se, hvilken solpudder der er bedst.

Læs også: Få lækre og pæne fødder.

4. Trykke, pille og kradse i dine bumser.
Det er fristende, men dumt! Du får ar, og de er længere tid om at forsvinde, hvis du har pillet.

Tip!
Hvis du absolut vil trykke din bums, så vent, til den er hvid i midten, og husk at vaske dine hænder inden og at rense huden før og efter.

5. Gå ud i solen uden solcreme.
Du risikerer at blive solskoldet, og din hud kommer til at se gammel ud før tid, ligesom det øger din risiko for at få hudkræft.

Tip!
Brug en dagcreme eller foundation med solfaktor i, skift din bodylotion ud med en solcreme, og læg en lille solcreme ned i din taske . På den måde glemmer du ikke solcremen.

MestLæste