Skønhed

Bliv forårsklar: Sådan får du styr på makeuppen

Af Tanja Hartmann 10. marts 2021
Vi guider dig til, hvordan du kan blive forårsklar i en fart ved at få styr på al din makeup.

Har du svært ved at finde rundt i al din makeup, fordi det ligger hulter til bulter? Så er det nu, du skal gøre noget ved det. Foråret nærmer sig med hastige skridt, og det byder op til den helt store forårsrengøring!

Foråret er den oplagte tid til at starte på en frisk og få ryddet ud i alle dine ting. Her kan makeup især være et område, der kræver en kærlig hånd. For hvordan får du lige styr på alle dine makeuppensler, dyre læbestifter og daglige hudprodukter?

Det vil vi gerne hjælpe dig med. Med disse 10 toilettasker, bokse og kasser kan du får styr på makeuppen på en stilet, elegant og cool måde.

Du kan se dem alle i galleriet her:

Opbevaringtilmakeup

The Beauty Bag fra Glossier er den ideelle toilettaske til at opbevare din makeup i. Den har en perfekt størrelse, og så er der flere små indvendige rum, som gør det nemt for dig at organisere dine produkter. Så behøver du ikke længere at rode din toilettaske igennem for at finde din lipgloss. Det er smart!

Toilettaske: 240 kr. Find den her

Disse ikoniske kasser har du helt sikkert set før. De multifunktionelle kasser fra HAY er nemlig blevet en stor trend, som de fleste allerede er hoppet med på. Kasserne er gode til at opbevare ting i, og så fås de i alle regnbuens farver, så der er helt sikkert en, der også passer ind i din indretning. De stilede kasser er oplagte at bruge til at holde styr på din makeup.

Kasser: 40 kr. Find dem her.
 

Denne toilettaske fra Juna stråler af forår med sit fine gule blomsterprint. Tasken er oplagt at bruge, hvis du skal på farten. Her kan du have din mest basale to-go-makeup i. Som en lille bonus, så får du også en matchende sovemaske og hårbånd med til tasken!

Toilettaske: 250 kr. Find den her.
 

Denne makeup-taske fra ASOS har en frisk lilla forårsfarve - og så skiller den sig ud fra mængden af andre makeup-takser. I stedet for at have den klassiske lynlås, skal du i stedet lukke tasken med en snøre. Det vil helt klart være en lidt anderledes og sjov måde at opbevare din makeup på.

Makeuptaske: 200 kr. Find den her.
 

Er du træt af, at dine pensler, eyelinere og lipgloss ligger og roder? Så kan du nemt opbevare al din makeup med denne elegante boks fra Mojoo. Boksen har også andre smarte funktioner. Der følger nemlig et spejl med i låget, så du hurtigt og let kan lægge din makeup, når du har boksen fremme.

 Makeup-boks: 900 kr. Find den her.

 

Denne bakke har et moderne look med sit runde og marmorlignende ydre, og så passer den ind i alle stile. Bakken er ideel at bruge til at opbevare dine yndlings makeupprodukter. På den måde bliver din makeup vist frem på en yderst elegant måde.

Bakke: 180 kr. Find den her.

 

Hvis du er til den mere rå stil, er denne makeup-takse fra Urban muligvis noget for dig. Med den kan du opbevare din makeup på en cool og nem måde. Desuden har tasken en rigtig god størrelse, så der er helt sikkert plads til alle dine daglige makeupprodukter.

Makeup-taske: 135 kr. Find den her.
 

Er du til den lidt mere minimalistiske og neutrale indretning? Så kan du bruge denne gennemsigtige kasse fra Jysk til badeværelset. Den er oplagt til at opbevare din makeup i. Det gennemsigtige ydre gør det også nemmere for dig at se, hvad du har af lækre produkter i kassen.

Makeup-kasse: 50 kr. Find den her.

 

Denne lækre bakke fra H&M er et must have. Dens klassiske look med glasklare sider og guldbelagt stål passer ind i alle indretninger, og så er den nem at opbevare ting på. Du kan eksempelvis bruge den til dine yndlingssmykker. Du kan også bruge den til dine skønhedsprodukter, så tager du den bare frem, når det er tid til din daglige skønhedsrutine.

Bakke: 150 kr. Find den her

Denne smykkeboks fra Søstrene Grene kan helt sikkert få dig i forårsstemning. Det fine blomsterprint får boksen til at ose af forår. Og så er det både en nem og stilet måde til at holde styr på alle dine smykker - eller måske dine læbepomader?

Smykkeboks: 49 kr. Find den her

Læs mere om

MegetMere