Skønhed

Beautybloggen: Rod på bordet…

Af Cecilie 6. september 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det ligner rod, men det er hygge!

Jeg er nemlig i fuld gang med at skrive en artikel, der hedder "Makeupskole" til Vi Unge nr. 13, som udkommer d. 4. november. Artiklen handler om, hvordan du får heeeelt styr på at lægge en perfekt makeup - altså hvor er det nu, din rouge skal ligge, hvordan får du superlækre læber, hvad skal du gøre, hvis din hud skal se perfekt ud osv.

Nå ja, og så har jeg lige taget neglelak på den ene lillefinger (ja, det ser faktisk lidt mærkeligt ud), drukket espresso med sødmælk fra automaten, spist en tørret abrikos, åbnet en kuvert fra fantastiske Bobbi Brown med en ny hudplejeserie, som jeg glæder mig til at prøve, sprayet lidt Be Delicious på min arm (det udløste et "Uhm… Hvad er det, det her dufter af?" fra resten af redaktionen) og taget lidt læbepomade på fra Bi Mât Cây, som jeg har købt på Hotbeautystuff.dk (den lyserøde dåse midt i billedet - er den ikke fin?)…

Læs flere indlæg på Beautybloggen


Læs mere om

MegetMere