Glossier
Skønhed

Beauty-nyhed: Glossier lancerer nyt produkt, du bare må eje!

Af Emilie Østerby Bruun 31. august 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Glossier
I dag lancerer det populære beauty brand, Glossier, et nyt mirakelprodukt i deres hudplejeserie. Produktet er brandets allerførste produkt, der indeholder det banebrydende A-vitamin 'Retinol' - og vi kan ikke vente med at få fingrene i det!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tilbage i april lancerede Glossier en ny eksfolierende ansigtsrens, 'Cleanser Concentrate', som blev skabt efter ønsket om en ansigtsvask, der også virker eksfolierende.

Nu er Glossier igen klar med et nyt mirakelprodukt. I dag rammer A-vitamin cremen ’Universal Pro-Retinol’ nemlig hylderne, som er den nyeste tilføjelse i det populære brands hudplejeserie.

Det nye produkt er en genopbyggende natcreme med 0.5% pro-retinol, som er et A-vitamin, der fornyer huden på en skånsom måde.

Cremen er, ligesom ’Cleanser Concentrate’, velegnet til alle hudtyper med dets fugtighedsbevarende midler, der sammen med dets effektive ingredienser forbedrer fine linjer, porer, ujævne hudtoner- og teksturer.

Retinol kan forårsage irritation, tørhed og afskalning af huden, men med Glossiers nye creme, opnår man altså de samme fantastiske resultater, som med de traditionelle retinol produkter, samtidig med, at man undgår irritation i huden.

Glossier

Sådan opnår du de bedste resultater
Produktet fungerer som en del af din aftenrutine og skal påføres efter din ansigtsrens og før din sædvanlige natcreme. Start med at bruge cremen en til to gange om ugen, og hvis du ønsker det, kan du langsomt arbejde dig op mod at bruge det hver dag, så længe du ikke oplever irritation i huden.

Det er vigtigt at undgå øjenområdet og huske at anvende solbeskyttelse dagen efter brug, når du bruger retinol produkter, da huden bliver særlig følsom. Desuden er 'Universal Pro-Retinol' parfumefri, vegansk og curelty free.

'Universal Pro-Retinol' koster 260 kr. og kan købes HER. Du kan også få ’Universal Pro-Retinol’ sammen med Glossiers solbeskyttelse ’Invisible Shield’ til 365 kr. (her sparer du 75 kr.).

Læs mere om

MestLæste