Skønhed

5 ting, jeg har lært af makeupartisterne

Af Cecilie Nees. Foto: Shutterstock 22. marts 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vores skønhedsredaktør Cecilie snakker tit med de mange makeupartister, og hun deler selvfølgelig gerne sine tips med jer læsere!

Jeg arbejder tit sammen med makeupartister, og jeg kan ikke lade være med at kigge dem over skulderen, når de lægger makeup på de smukke modeller, ligesom jeg altid har et hv-spørgsmål eller tusind til dem. Hvorfor gør du sådan? Hvad er det, du bruger der? Hvad er dit yndlingsprodukt? Jeg får på den måde sneget en masse gode tips og tricks ud af dem, og selvfølgelig vil jeg dele de bedste af dem med dig...

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sort eyeliner...
Hold igen med den sorte eyeliner. Det er tit pænere med en brun eller grå liner. Du kan også lægge en øjenskygge som en liner rundt om øjet. Hvis du vil have sort eyeliner på, så er det et must, at du også har lidt øjenskygge på, ellers bliver overgangen fra den sorte liner til dit 'nøgne' øjenlåg for voldsom.

[faktaBox]Bland igennem!
Hvis du ikke kan finde en lipgloss i den perfekte farve, så bland din egen. Prøv dig frem, og find på den måde din helt private nuance, som ingen af dine veninder har.

Naturlig hud
Makeupartisterne er gode til at lægge en superdækkende makeup, men de gør det næsten aldrig! Hvis du ikke har så meget at dække på for eksempel kinderne, kan du sagtens nøjes med at tage lidt pudder på kinderne. Gør som makeupartisterne, og tjek altid din makeup i et spejl i dagslys.

Lag på lag
I stedet for at klaske et fedt lag mascara på vipperne er makeupartisternes trick at lægge flere tynde lag. Det er ikke nødvendigvis de dyre mascaraer, makeupartisterne bruger. Prøv dig frem blandt de billigere mærker som Maybelline, Gosh og Rimmel for at finde din budget-favorit!

Bryn
Hvis dine bryn er pæne, behøver du næsten ingen makeup. For at få flotte bryn, kan du først og fremmest rede dem med en tandbørste, du kan også farve dem lidt op med lidt øjenskygge. Husk at tjekke resultatet i dagslys, inden du smutter ud af døren.

MestLæste