Monday Haircare
Reklame

5 hårtrends fra TikTok, der har gjort underværker for vores hår

Reklame for MONDAY Haircare 22. december 2022
Foto: Shutterstock, Unsplash
TikTok er fyldt med nye og spændende tips og tricks til vores hår, og i løbet af 2022 har vi især lagt mærke til fem trends, der har fundet vej til vores FYP. Her er vores fem TikTok-favoritter inden for hårtrends.
logo monday

Når det kommer til seje frisurer og nyttige hår-hacks, er TikTok vores evige go-to. Hvor mange gange har vi ikke fundet et trick til tørt hår eller en cute sidste-øjeblik-style til aftenens fest ved at søge på et bestemt hashtag?

2022 har været spækket med tips og tricks til håret, og vi her får du fem af de virale TikTok-trends, der har gjort underværker for vores hår i årets løb.

Monday

#volumeponytail

Skal det bare være nemt, fordi du er sent på den? Så er en hestehale altid et godt valg. Hvis dit hår ser lidt tungt og kedeligt ud, kan det altid piftes op med dette virale hestehale-hack fra TikTok.

Samler du alt håret i en tyk hestehale, vil hårets tyngde trække frisuren nedad, hvilket fjerner volumen fra håret. Vil du derimod have mere volumen i håret, så søg på #volumeponytail på TikTok. Den fyldige hestehale får du med dette lette trick.

  1. Start med at lave en hestehale af den øverste del af håret.
  2. Del det resterende hår i to, og før hver del op på toppen af den øverste hestehale.
  3. Sæt en elastik om alt håret.
  4. Nu har du en smuk hestehale med masser af volumen. Det er lige så simpelt, som det lyder, og vi elsker det!

Find flere guides ved at søge på #volumenponytail på TikTok.

Wavy hair

#heatlesscurls

Er der en hårtrend, der har taget TikTok med storm, så må det være heatless curls! Smukke krøller, der hverken kræver krøllejern eller mange timer foran spejlet. Der er ikke noget at sige til, at dette hashtag har fået tre milliarder visninger på TikTok.

Har du aldrig prøvet det, og har du et bælte fra din badekåbe (ja, du læste rigtigt), så er dette trick lige noget for dig. Har du ikke en badekåbe, kan du faktisk købe et kit til formålet. Du kan også bruge sokker.

  1. Brug en styling creme eller styling spray i håret, før du begynder. På den måde holder krøllerne bedst.
  2. Del håret på midten, og læg bæltet fra badekåben over hovedet, så enderne hænger ned på hver side af hovedet.
  3. Fold håret rundt om bæltet i retningen væk fra ansigtet.
  4. Sæt elastikker i hver ende for at holde på håret, og bind enderne sammen i nakken, så det holder natten over.
  5. Næste morgen fjerner du forsigtigt bæltet, og du har nu de fineste krøller.
  6. Slut eventuelt at med en hårspray for ekstra hold.

Find flere guides ved at søge på #heatlesscurls på TikTok.

Monday Haircare

#mondayhaircare

Har du været på TikTok det seneste års tid, kan du næsten ikke undgå at have stødt på brandet MONDAY Haircare, der med sine nuttede flasker og luksuriøse formel er gået viralt på de sociale medier. På TikTok har de fået over 10 millioner likes!

Er MONDAY Haircare alligevel gået din næse forbi, er der tale om målrettet hårpleje i form af både shampoo og balsam, som gør dit hår sundt, glansfuldt og silkeblødt. MONDAY Haircare fokuserer på naturlige ingredienser, for eksempel sheasmør, kokosolie og ingefærrodsekstrakt, alt efter hvilken variant du vælger.

Kombiner varianterne Smooth, Moisture, Volume og Gentle, som du vil, så du kan finde lige den sammensætning, der passer til din hårtype. MONDAY Haircares mantra er, at kvalitetshårpleje skal være for alle, og derfor skal du ikke skal betale for meget for det.

I oktober kom MONDAY Haircare endelig til Danmark, og du kan finde produkterne i Normal i hele landet til 58 kr.

Monday

#spacebuns

Buns, knolde og frikadeller … denne frisure har mange forskellige navne, men på TikTok hedder de altså “space buns”. Egentlig er det bare to små knolde på toppen af hovedet, og de har været på mode ad flere omgange. I 90’erne var de en fast del af Gwen Stefanis look, og i 2013 gjorde Miley Cyrus de små knolde populære igen. De er faktisk ikke svære at lave.

  1. Del håret i to med en midterskilning. Det behøver ikke være perfekt.
  2. Toupér håret en smule med en kam, en børste eller dine hænder. Det får knoldene til at holde bedre.
  3. Tag den ene del af håret op, som om du skal til at sætte en hestehale.
  4. Sno håret i retningen væk fra ansigtet. Mens du snor håret, snor du det samtidig rundt i en knold.
  5. Sæt knolden fast med en elastik. Brug eventuelt et par hårnåle til at sætte enderne fast.
  6. Gentag i den anden side, og slut af med hårspray.

Du kan sagtens lade halvdelen af håret hænge løst, mens halvdelen er sat op i space buns. Sæt farverige elastikker i, hvis du gerne vil tilføje lidt ekstra til frisuren.

Find flere guides ved at søge på #spacebuns på TikTok.

Monday Haircare

#bubblebraids

Vi ser denne frisure alle vegne på sociale medier i øjeblikket – og der er virkelig mange seje varianter af den derude. Selv om fænomenet hedder braids, er der egentlig ikke tale om en fletning, men små bobler i håret.

Du kan gøre det enkelt, og du kan gøre det mere avanceret. Denne udgave er lidt mere avanceret, så hvis du er til det helt enkle, så undlad trinnet med at føre håret gennem boblerne. Du kan også gøre udtrykket sjovere med farvede elastikker.

  1. Brug lidt tørshampoo i håret, eller toupér det, for at sikre fylde. Har du krøller, kan du springe dette trin over.
  2. Sæt håret op i en hestehale.
  3. Sæt en lille elastik på ca. tre centimeter længere nede ad hestehalen.
  4. Del “boblen” mellem elastikkerne med fingrene, og før resten af hestehalen gennem hullet.
  5. Sæt endnu en elastik i hestehalen, og fortsæt på samme måde, til du har en lang, fin bubble braid.
  6. Hiv eventuelt lidt i boblerne for at skabe fylde.
  7. Afslut med hårspray for at sikre, at frisuren holder.

Find flere guides ved at søge på #bubblebraids på TikTok.

Monday Haircare

MONDAY HAIRCARE

Med sit store udvalg af målrettet hårpleje har MONDAY Haircare vundet flere store skønhedspriser og er blevet en hårplejefarvorit på sociale medier. MONDAY Haircare er Leaping Bunny-godkendt, hvilket giver den højeste sikkerhed for, at de hjælper med at stoppe forsøg med dyr. Desuden er de nuttede, lyserøde flasker 100 % genanvendelige, og hårprodukterne er uden sulfat, så du slipper for unødvendig kemi i dit hår. MONDAY Haircare er luksushårpleje, der er til at betale. Se mere på MONDAY Haircares TikTok og på deres hjemmeside.

MestLæste