mode

Tips til julegaveshopping

Af Cecile Nees 7. december 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Så skal der shoppes julegaver. Her får du et par tips til shoppingturen.

• Få juleønskesedlerne i god tid, så du kan nå at finde de perfekte gaver - og at vente på eventuel levering, hvis det er noget, der skal bestilles på nettet.

• Aftal en pris med dem, du skal give gaver, så du ikke giver din veninde for 200 og kun selv får for en halvtredser af hende.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

• Skriv navnene på dem, du skal give gaver ind i en lille bog (eller tast dem ind på din telefon), og skriv også, hvad du gerne vil købe til dem, så glemmer du ikke nogen…

• Hvis du har tidligt fri en dag, så juleshop dér i stedet for at udskyde det til lørdag d. 20. kl. 13, hvor hele Danmarks befolkning powershopper… [faktaBox]

• Husk at tjekke returretten, så du ikke kommer til at give en gave, der ikke kan byttes.

• Få pakket gaverne ind, hvis du altså ikke selv glæder dig til at pynte og pakke ind.

• Hvis du får pakket gaverne ind, så tag gavemærkater med, så du ikke får byttet rundt på nogle gaver, der ligner hinanden og forærer din mormor Britneys nye og din veninde en cd med Birthe Kjær.

• Tag ikke en for varm jakke på, hvis du shopper i shoppingcentre.

• Nyd det - det skal helst være hyggeligt og ikke kun hårdt arbejde, så tag din veninde med, hvis det bliver hyggeligere af det.

• Husk - det er ikke forbudt at finde en lille ting til sig selv, når man alligevel shopper…

God julegaveshopping!

(Denne artikel skulle have ligget bag dagens låge, men der er desværre sket en teknisk fejl med vores julekalender, men i morgen ligger der igen noget bag lågen)