
Shopper piger for meget?
Her får du drengenes helt ærlige mening om piger og shopping.

Emin, 16 år
- Jeg synes, at piger shopper alt for meget, og jeg tror også, at de bruger alt for mange penge på tøj. Når jeg er ude og shoppe med en pige, så synes jeg, at det mest irriterende er, at vi skal blive ved og ved med at kigge butikker.

Peter, 17 år
- Piger shopper nok lidt for meget - især tøj og sko! Og jeg tror også, at de bruger mange flere penge, når de shopper, end fyre gør. Når fyre shopper, så kigger vi i fem fede butikker efter det, vi skal bruge. Men højdepunktet er helt klart, hvor vi skal spise henne på vores shoppetur. Jeg forstår ikke, at piger kan blive ved og ved med at kigge på de samme ting.

Jason, 15 år
- Jeg tror, at mange piger shopper lidt mere, end de egentlig burde. Drenge køber efter behov, men jeg tror, at piger bare køber, fordi de vil have noget.

Mikkel, 16 år
- Piger shopper nok mere end drenge. Og jeg tror, den store forskel er, at piger køber alle muulige nips, som de ikke har brug for.

Jacob, 13 år
- Jeg synes, det er fedt, at piger går op i mode. Jeg synes, det er okay, at piger har stil, men det er ikke noget, der er vigtigt for mig.

Rasmus, 15 år
- Jeg synes, at det tæller en del, hvordan en pige klæder sig. Det er jo førstehåndsindtrykket, der er det vigtigste.

Asian Sensation
- Mode betyder rigtig meget for piger, men det gør det altså også for drenge. Det er vigtigt for os, at vi ser godt ud og at vi følger trenden.